Kampen om magten i fremtidens EU spidser til. Konventets præsident, Giscard d'Estaing, møder voldsom kritik for sit forslag om en præsident for EU, som vil betyde mindre magt til de små lande og EU-kommissionen. EU-konventets magtfulde præsidium er dybt splittet i spørgsmålet om, hvordan magtfordelingen i EU skal se ud, når unionen næste år bliver udvidet med 10 nye lande og dermed når op på 25 medlemmer. Det skyldes, at forslaget om, at EU skal have en præsident, for første gang er blevet diskuteret officielt i konventet. Konventets formand, Giscard d'Estaing, lækkede forleden sit forslag til ny EU-struktur til pressen, og både indholdet af forslaget og metoden blev i går kritiseret voldsomt fra alle sider. Ikke mindst af EU-kommissionen, der står til at miste magt og indflydelse, hvis Giscard d'Estaings forslag glider igennem. Forslaget går ud på, at EU skal udstyres med en magtfuld præsident, der leder og forbereder de topmøder, hvor EU's stats- og regeringschefer mødes fire gange årligt. De fleste små EU-lande er imod forslaget, fordi de mener, det vil give for stor magt til de store lande. For at imødekomme dem foreslår Giscard d'Estaing en række nye poster og organer, så alle - både store og små - bliver tilgodeset med indflydelsesrige poster. En vicepræsident skal lede EU's udenrigsministermøder, mens det nuværende formandskab, der går på skift mellem landene, skal fortsætte, når det er økonomi-, finans-, justits- og indenrigsministrene, der mødes. Desuden skal der nedsættes et bureau - en slags forretningsudvalg - på syv medlemmer, hvoraf to skal være regeringsledere og den ene EU's udenrigsminister. Angst for rivaler Men forslaget blev i løbet af dagen i går pillet fra hinanden, efter at det havde været udsat for voldsom kritik. Skarpest var EU-kommissionen, der frygter, at det nye bureau vil blive en rival. »At øge antallet af præsidenter og vicepræsidenter og skabe et nyt 'bureau' vil kun føre til forvirring. At kopiere bureaukratiet går imod almindelig sund fornuft og imod de synspunkter, der er kommet til udtryk fra alle sider. I stedet bør vores mål være at forsimple de ledende organer«, udtaler kommissionen. Gisgard taler for sig selv Elmar Brok, der er leder af de kristelige demokraters konventgruppe, tager også skarpt afstand fra forslaget. »Præsident Giscard afspejler på ingen måde de synspunkter, der er kommet til udtryk i konventet. Det handler udelukkende om at fjerne magt fra de små lande, EU-kommissionen og Europaparlamentet«, siger han. Og en EU-diplomat bekræfter, at konventets ledende organ, præsidiet, i går var dybt splittet i spørgsmålet, og at det ikke vil lykkes at skabe konsensus om et samlet forslag, der kan blive fremlagt for hele konventet. Et flertal blev dog enigt om at stryge ideen om en vicepræsident. Desuden var der et flertal for, at der skal være en form for bestyrelse med præsidenten og et par medlemslandes stats- og regeringschefer, som skal lede og forberede topmøderne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























