Risiko for ny Tjernobylulykke

Betonsarkofagen, der dækker atomkraftværket i Tjernobyl, er i fare for at styrte sammen, siger den russiske atomenergiminister, Aleksandr Rumjantsjev. Stor uenighed om konsekvenserne af en eventuel ny ulykke. Betonsarkofagen omkring Tjernobylatomkraftværket i Ukraine er i fare for at kollapse, siger den russiske minister for atomenergi, Aleksandr Rumjantsjev. Sarkofagen, der i al hast blev sat op omkring værket, efter at reaktor 4 eksploderede lørdag for 17 år siden og forårsagede den hidtil værste nukleare ulykke, verden har set, er »fyldt med huller«, siger Rumjantsjev. »Vi kan se en situation, hvor taget er i fare for at styrte sammen - eller rettere at støttepillerne, der holder taget, kan bryde sammen«, siger ministeren. De russiske atomenergimyndigheder, der er med til at overvåge Tjernobylværket, anser risikoen for en ny ulykke for »stor«, men Rumjantsjev nedtoner omfanget af en eventuel ulykke og vurderer, at den formentlig vil begrænse sig til en »lokal affære«, der fortrinsvis vil ramme Ukraine. Den opfattelse bakkes op af Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), der også vurderer, at en eventuel ulykke blot vil få »lokale« konsekvenser. Katastrofalt Eksperterne i Rumjantsjevs eget ministerium er dog ikke enige med hverken IAEA eller deres minister. »Konsekvensen af sarkofagens kollaps vil kun være lidt mindre alvorlige end selve Tjernobylulykken«, siger en medarbejder fra atomenergiministeriets afdeling for nødsituationer til Politiken under betingelse af anonymitet. Strålingseksperten, der i perioden efter ulykken i 1986 var med til at overvåge strålingssikkerheden omkring værket, vurderer konsekvenserne af en ny ulykke som »katastrofale«. »Det hele afhænger af vejret. Hvis vinden er forkert, vil tusindvis af mennesker blive udsat for stråling. Først og fremmest dem, der bor tæt på. Men også områder, der ligger langt borte, kan blive ramt. Hvor mange og hvor afhænger af vindretningen og af, hvor den kontaminerede regn vil falde«, siger han. Det afvises af Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA). »Medmindre der samtidig sker en stor eksplosion eller ildebrand, kan jeg ikke forestille mig nogen radiologisk katastrofe«, siger Melissa Fleming, talskvinde hos IAEA. 40 gange Hiroshima Eksplosionen i Tjernobylværket skete 26. april 1986, da en kædereaktion kom ud af kontrol og forårsagede en eksplosion, der rev taget af reaktorens stålkonstruktion. Eksplosionen og de følgende brande sendte 400 gange så meget radioaktivt materiale ud i Jordens atmosfære end atombomben i Hiroshima i 1945. 116.000 mennesker blev evakueret fra områderne omkring værket i månederne efter ulykken. Miljøaktivister og læger i området hævder, at antallet af døde som følge af strålingsrelaterede sygdomme skal tælles i tusinder. Det afviser IAEA, der hævder, at der 15 år efter ulykken kun er konstateret godt 2.000 kræfttilfælde, der bevisligt kan relateres til ulykken - først og fremmest hos folk, der var børn, da ulykken skete. Og ingen af dem har haft dødelig udgang. Den russiske atomenergiminister Rumjantsjev fremhævede i sin tale i anledning af 17-året for Tjernobylulykken, at antallet af ofre som følge af ulykken ofte overdrives. Han satte antallet af døde til 200, heriblandt 30 af de brandfolk, der var med i redningsarbejdet og døde umiddelbart efter ulykken. »Når Greenpeace og andre økologer snakker om en million ofre, er jeg rede til at erklære mig enig i, at en million mennesker blev skræmt«, sagde Rumjantsjev. 10.000 ofre Ruslands indenrigsminister, Boris Grislov, oplyser derimod, at de russiske myndigheder anslår, at 10.000 mennesker mistede livet som følge af katastrofen, dvs. ikke alene på grund af strålesyge, men også som følge af evakueringen m.v. I 1997 iværksatte G7-landene og Rusland et projekt om en ny betonsarkofag uden om den nuværende. Opførelsen er projekteret til at begynde i 2004 eller 2005 og vurderes at koste 768 millioner dollar.