Hello again, Dolly

Det var da næsten heller ikke til at bære. Hun var om nogen født til international berømmelse, hun havde fans over hele verden, og så blev hun bare seks år. Men der er altså et liv efter døden. I hvert fald når man hedder Dolly og er det hotteste får på den internationale scene. Seks uger efter sin død står verdens første klonede pattedyr igen på halm. Væk er den lungesvulst, der tog livet af hende. Og væk er det andet, der er inden i et får. Nu er der glasfiber under pelsen, og det fårede blik er af farvet glas. På Nationalmuseet Forskerne ved det skotske Roslin-institut, der i 1996 skabte Dolly og sparkede gang i debatten om kloning, kunne ikke klare tanken om at skulle slippe deres værk, så de besluttede straks efter førstefårets død at donere hendes jordiske rester til Skotlands nationalmuseum. Hendes skaber, professor Ian Wilmut, siger, at Dolly var »videnskabens meget venlige ansigt«, og det skotske museum var da heller ikke i tvivl om, at det her var et får, det bare måtte have i samlingen. »Det kan godt være, at Dolly ligner et får, men hun er virkeligheden på forkant med bioteknologien. Vi syntes, hun skulle bevares, så folk kan se hende«, siger kurator Andrew Kitchener, der har stået for både afpelsning og genpelsning af klon nummer et. Bare et får Det interessante ved Dolly er som bekendt, at hun ligner et får som alle andre, selv om hun er klonet ud fra en celle i stedet for at være lavet på den gode, gamle naturmetode af en mor og en far. Dolly var en nøjagtig kopi af det får, der leverede cellen til kloning og fungerede som surrogatmor. Men hun er ikke kommet på museum. Hun er jo bare et får.