EU stopper eksport af forbudte våbendele

EU's udenrigsministre besluttede mandag at udarbejde en samlet politik for, hvordan unionen kan standse spredningen af masseødelæggelsesvåben. EU's udenrigsministre tog mandag hul på en følsom debat om, hvordan unionen kan gøre mere for at standse spredningen af masseødelæggelsesvåben. Debatten kommer, mens de 15 EU-lande stadig er i gang med at klinke skårene efter den dybe splittelse på grund af Irakkrisen. Pres fra Holland og Storbritannien Hidtil har EU's indsats på området groft sagt begrænset sig til at opfordre tredjelande til at underskrive de internationale traktater om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben. Men efter Irakkrisen har især Storbritannien og Holland presset på for at få EU-landene til at give området større prioritet. Det får det nu. I erkendelse af at der på trods af Saddam Husseins fald ikke bliver færre masseødelæggelsesvåben i verden, blev udenrigsministrene på et møde i går enige om, at der skal udarbejdes en samlet - og mere aktiv - EU-politik for, hvordan man hindrer, at de spredes endnu mere. »Vi vil sætte spredning af masseødelæggelsesvåben øverst på dagsordenen. Det er vigtigt, at vi finder måder at tackle problemerne på. Vi må samarbejde med blandt andet USA og Rusland - og måske Kina - og finde sanktioner mod de lande, der bryder traktaterne«, sagde EU's udenrigspolitiske chef, Javier Solana, efter mødet i går. Stop for eksport Den svenske udenrigsminister, Anna Lindh, foreslog mandag, at FN's våbeninspektører i Irak, UNSCOM, omdannes til en permanent institution, som også kan agere i andre lande. Første skridt bliver dog at forstærke EU-landenes kontrol med eksport af varer, der kan bruges til at fremstille masseødelæggelsesvåben. Derudover vil unionen indsamle oplysninger fra alle medlemsstater om, hvilke tredjelande der har eller mistænkes for at have masseødelæggelsesvåben, og i hvilket omfang. På baggrund af de oplysningerne vil et organ under EU's ministerråd udarbejde en samlet risikovurdering. Følsomt spørgsmål Og så langt er alle EU-landene enige. Problemerne opstår, når man begynder at tale om, hvad man skal gøre ved lande, der enten ikke vil underskrive de internationale traktater eller ikke overholder dem. »Det er et meget svært spørgsmål, som skal behandles med følsomhed. Nogle lande vil for eksempel ikke have problemer med at benytte forebyggende angreb som i Irak, mens andre vil være voldsomt imod«, siger en EU-diplomat. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) forestiller sig dog ikke, at EU decideret vil skrive militærangreb ind i en politik mod spredning af masseødelæggelsesvåben. »Det handler om diplomatiske og økonomiske metoder. Man kan forestille sig en diplomatisk alliance af ligesindede, som kan påvirke et land gennem dialog, og den kan følges op af økonomiske virkemidler«, siger Per Stig Møller. Udenrigsministrene genoptager diskussionen om masseødelæggelsesvåben, når de samles til uformelt møde i Grækenland om to uger.