Kamp om EU-ledelse låst fast

Små og store EU-lande strides om, hvordan unionen skal ledes i fremtiden. Danmark har meldt sig ud af de smås klub, men står klar med et kompromis. Magtkampen mellem små og store lande om ledelsen af EU-arbejdet er låst fast. Det blev udstillet på et EU-topmøde i går, der ikke alene skulle formalisere aftalen om unionens udvidelse, men også finde løsninger på, hvordan unionen skal arbejde i fremtiden. Kamp om magt En række af de store lande kræver en decideret EU-præsident, der skal stå i spidsen for samarbejdet i en årrække. De små lande - undtagen Danmark og Sverige - frygter, at det vil give de store lande for meget indflydelse, og holder fast ved, at formandskabet skal gå på omgang. Det hidtil eneste kompromisforslag kommer fra Danmark, og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) håber, at det kan danne grundlag for en model, som stiller alle medlemslande tilfredse. Det danske forslag er, at man vælger en præsident for EU-topmødet - de fire årlige møder mellem stats- og regeringscheferne - men bevarer det roterende formandskab for EU's andre ministerråd - f.eks. landbrugs-, justits-, økonomi- og kulturministrene. Halvt år som formand Hidtil har EU-formandskabet roteret mellem medlemslandene, der hver sidder i formandsstolen et halvt år ad gangen. Men når unionen med optagelsen af 10 nye stater vokser til 25 medlemmer, vil der gå uholdbart mange år imellem, at et land har formandskabet. En reform i forbindelse med udvidelsen har længe ligget i kortene. En række af de store EU-lande har foreslået, at en EU-præsident skal sidde på posten i tre til seks år. Inden mødet i Athen holdt 14 nye og gamle små EU-lande deres eget møde for at diskutere sagen, og blandt andre Luxembourgs ministerpræsident, Jean-Claude Juncker, gjorde senere klart, at han og de andre små lande er stærkt imod en valgt EU-præsident. De små afviser »Jeg kan ikke se, hvordan EU kan blive mere åbent og gennemsigtigt med sådan en institution. Derudover er der en fare for, at den vil lamme hele unionen«, sagde Juncker på en pressekonference. Allerede under det danske EU-formandskab sidste år fremlagde Danmark sit forslag til, hvordan formandskabet kan reformeres. Forslaget blev sidste år modtaget med en vis skepsis, men statsminister Anders Fogh Rasmussen holder fast i sit forslag, og han mener, at det nu har gode muligheder for at skabe enighed blandt EU-landene. »Jeg tror, det er muligt at bygge bro over holdningerne, og jeg mener, at det danske forslag ligger ret godt til at samle synspunkterne. Jeg har i hvert fald mærket en betydelig interesse for ideen«, sagde Anders Fogh.Om det sker, er nu op til EU-konventet. Konventets formand, Valéry Giscard d'Estaing, erkendte, at der stadig udestår en del diskussioner om formandskabet. »Men vores job er at koncentrere os om der, hvor enigheden kan skabes, for at finde ud af, hvordan vi udformer et stabilt formandskab«, sagde Valéry Giscard d'Estaing.