FN bør lede genopbygningen i Irak

Frankrig, Rusland og Tyskland fastholder, at FN bør lede genopbygningen af Irak. Frankrig, Rusland og Tyskland - den såkaldte Non-Njet-Nein-koalition - gentog fredag på et todages topmøde i Sankt Petersborg deres opfordring til USA og Storbritannien om at lade FN styre genopbygningsarbejdet i Irak efter krigens afslutning. Frankrig, Tyskland og senere også Rusland har i månederne op til krigen i Irak dannet fælles front mod en FN-resolution, der tillod USA og Storbritannien at anvende militær magt mod Irak. Nu vil de ikke længere nøjes med at sidde på tilskuerpladserne, men spille en aktiv rolle i genopbygningen af Irak. Powell afviste igen De tre landes opfordring gjorde nu ikke noget stort indtryk på Washington. Udenrigsminister Colin Powell afviste fredag atter at lade FN overtage genopbygningen i Irak efter krigen. For hvorfor skulle Irakkoalitionen træde til side, nu hvor den havde gjort alt det beskidte arbejde, og overlade scenen til FN's Sikkerhedsråd, der ikke ønskede at samarbejde for blot få uger siden? Også den amerikanske viceforsvarsminister, Paul Wolfowitz, holdt sig til den uforsonlige tone og foreslog de tre lande, at de kunne starte bidraget til genopbygningen med at slette Iraks gæld til de tre lande. Irak skylder cirka otte milliarder dollar til både Frankrig og Rusland, mens tyskerne har godt 4,3 milliarder dollar til gode. FN's generalsekretær, Kofi Annan, er klogelig blevet væk fra topmødet i Sankt Petersborg, som han oprindeligt var inviteret til. Han ønskede ikke at blive fanget i krydsilden mellem USA og Storbritannien på den ene side og Tyskland, Frankrig og Rusland på den anden side. Putin under pres Der er nu heller ikke mange tegn på opblødning af fronterne. Schröder havde forud for mødet meddelt, at Tyskland kun vil bidrage til genopbygningen, hvis den sker under FN's ledelse. Chirac har været mere imødekommende over for amerikanerne og bød torsdag Saddams fald velkommen. Putin har derimod holdt sin mund, efter at de amerikanske styrker gik ind i Bagdad. Således søger han at opretholde en svær balancegang mellem på den ene side at bevare venskabet til Bush og på den anden side fastholde alliancen med Frankrig og Tyskland, samtidig med at han skal imødekomme den russiske befolknings kritik af Irakkrigen. Og selv om både Schröder og Chirac er under stigende kritik fra den hjemlige opposition på grund af bruddet med USA, står begge ledere på væsentlig sikrere grund end Putin. For når Saddam er væk, og Irak er under genopbygning, så begynder den irakiske olie atter at flyde. Og så falder verdensmarkedsprisen på olien, hvorved vækstraterne i den vestlige del af verdensøkonomien atter begynder at stige. Rusland afhængig af olien Sådan er det ikke i Rusland. For Ruslands økonomi er yderst afhængig af eksporten af olie og gas, der udgør over halvdelen af den samlede russiske eksport. Og det russiske statsbudget betales for næsten en tredjedels vedkommende af skatteindtægter fra olie- og gasindustrien. Pessimisternes værste frygt er, at olieprisen falder lige så meget som i 1997-1998, da gennemsnittet var helt nede på 13-17 dollar per tønde, hvilket kan blive startskuddet til et russisk finansielt kollaps af samme størrelsesorden som dengang.