Den tyske nobelprisvinder i litteratur Günther Grass kritiserer USA for krigsforbrydelser i Irak og sammenligner præsident Bush med al-Qaeda-lederen Osama bin Laden. Grass kom med de skarpe udmeldinger i et tv-interview sent torsdag. Amerikanske ledere skal straffes Det internationale samfund har ifølge Günther Grass lært af Nürnberg-processens dom over de tyske naziledere efter Anden Verdenskrig, og derfor skulle det nu begynde at straffe de amerikanske ledere for den måde, de fører krig i Irak på. »USA bliver mere og mere involveret i krigsforbrydelser. I dag må USA sidde på anklagebænken«, sagde Grass i interviewet. Gud som gidsel »Selv præsident Bushs sprog nærmer sig det, som terroristen bin Laden bruger. Begge tager de Gud som gidsel i et forsøg på at støtte deres frygtelige mål«, tilføjede han. Günther Grass er blandt andet kendt for sin debutrroman 'Bliktrommen' fra 1959, der blev filmatiseret i 1979. I 1999 vandt han nobelprisen i litteratur for 'Mit Århundrede'.
Günther Grass sammenligner Bush med bin Laden
Lyt til artiklen