Syriens præsident buldrer mod Vesten

»Syrien vil ikke sidde stille og vente på at blive den USA-ledede koalitions næste mål, for deres mål er ikke kun at angribe Irak«, sagde den syriske præsident Bashar Assad, forleden i et sjældent langt interview med den libanesiske avis as-Safir. Men ud over dermed at melde, at han og hans folk står fuldstændig på Iraks side i krigen, sagde den unge syriske præsident ikke noget om, hvad han havde tænkt sig at gøre for ikke at blive det næste bombemål. Sandsynligvis fordi han ikke har tænkt sig at gøre noget som helst. »USA og Storbritannien vil ikke være i stand til at kontrollere hele Irak. Der vil komme meget mere voldsom modstand«, forudså Assad. »Men skulle det lykkes dem - og vi håber ikke, det lykkes, og vi tvivler også på, at det vil kunne lykkes - så vil der under alle omstændigheder komme en folkelig arabisk opstand imod dem. Og det er allerede begyndt«, tilføjede Assad. Syrien, der som medlem af FN's Sikkerhedsråd stemte for resolution 1441, men som med det samme sagde, at den resolution ikke kunne bruges til at gå i krig mod Irak med, har hidtil forsøgt at holde lav profil for at undgå at komme i konfrontation med USA. Syrien har i mange år floreret højt på den amerikanske liste over lande, der støtter terror, men har ikke været udsat for direkte repressalier i den anledning. Den gamle retorik Men den unge præsident Assad vendte i interviewet med as-Safir nærmest tilbage til sin fars, den livslange syriske præsident Hafiz el-Assads, antiisraelske retorik med udtalelsen: »Så længe Israel findes, er Syriens eksistens truet«, sagde han til as-Safir. Bashar Assad opfatter altså konflikten med Israel som en eksistentiel konflikt og ikke, som det har været fremlagt i Damaskus de seneste år, som en konflikt om territorium. En konflikt, der ville være løst det øjeblik, Israel gav Golanhøjderne tilbage, til og med den sidste millimeter. Bashar Assad fastslog videre, at han er overbevist om, at den amerikanske plan for fred mellem Israel og palæstinenserne, det såkaldte 'Road Map' vil fejle. I stedet opfordrede han de arabiske nationer til at støtte intifadaen. I Israel fik Assads omskrivning af konflikten nogen til at rynke øjenbrynene, men dr. Eyal Zisser fra Tel Aviv Universitet, der i årevis har beskæftiget sig med Syriens politik, lader sig ikke bekymre. »Den syriske presse er meget krigerisk over for USA. Den ligner stort set den irakiske presse. Og Assad siger, at USA skubber ham hen i 'ondskabens akse', men på den anden side siger han også, at Syrien er rede til at have et godt forhold til USA«. »Jeg mener, at man skal bide mærke i, at både Iran og Syrien har en voldsom antiamerikansk retorik, men at begge lande på den anden side gør alt for at sidde bomstille«, siger den israelske Syriensforsker og peger på, at Teheran og Damaskus sammen kraftigt har opfordret den shiamuslimske Hizbollah-milits i Sydlibanon til ikke at udfordre Israel i disse Irakkrigstider og for ikke at legitimere et eventuelt israelsk eller amerikansk svar-angreb på Syrien eller Iran.