Omkring 1.000 amerikanske soldater landede sent onsdag med faldskærm i det nordlige Irak, hvor de tilsyneladende skulle forberede åbningen af en nordlig front i krigen mod Saddam Husseins styre. Det bekræfter Pentagon. Styrkerne indtog straks en flyveplads i det kurdisk kontrollerede område. Planen er at indsætte kampvogne og andre pansrede enheder, hedder det i meldingen. Faldskærmssoldaterne er fra den 173. luftbårne brigade. Udstyr følger efter En militær kilde siger, at troppernes udstyr vil følge efter, men han sagde ikke, hvordan det vil nå frem. En anden kilde sagde, at forud for landsætningen har flere hundrede soldater arbejdet på landjorden for at forberede overtagelsen af lufthavnen. Bomber i nord Tidligt torsdag bombarderede amerikanske krigsfly irakiske positioner i området. Fem store eksplosioner lød og et rødt skær kunne ses over bjergtoppene ved Chamchamal, en by i den kurdisk-kontrollerede enklave i nord, som rev sig løs fra Bagdad efter Golfkrigen i 1991. Tyrkiet gav afslag Det tyrkiske parlament har ikke villet tillade amerikanerne at bruge deres flybaser i en krig mod Irak. Denne aftale ville blandt andet have medført, at USA kunne basere 62.000 soldater i Tyrkiet, som er Iraks nabo mod nord. Nu må USA i stedet flyve soldaterne ind i den nordlige region, som er hinsides det irakiske regimes kontrol, og sejle dem sydpå gennem Suezkanalen. Udstationeringen af tropperne er den første større placering af amerikanske styrker i denne del af landet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























