Parterne gør klar til slag

Mens lederne fra USA, Storbritannien og Spanien på Azorerne afsluttede de politiske og diplomatiske forberedelser til en krig mod Irak, arbejdede de kommende modstandere på at få deres krigsmaskiner helt på plads i og omkring Irak. I Bagdad udnævnte landets leder, Saddam Hussein, de militære ledere, der skal lede slaget i fire regioner i landet, mens de sidste amerikanske og britiske tropper kom på plads rundt omkring Irak. Omkring 250.000 amerikanske og britiske tropper er ifølge oplysninger fra de to landes forsvarsministerier på plads. Alene i Kuwait gør 100.000 amerikanske soldater sig klar til kamp, og de amerikanske medier bringer dagligt reportager fra disse forberedelser. 'Drengenes' gøren og laden bliver beskrevet i alle detaljer, lige fra indholdet af feltrationerne til beskrivelsen af de poser med lynlåse, hver minienhed får med til at bringe eventuelle dræbte soldater med tilbage fra frontlinjen. Men optimismen råder, og billeder af verdens mest avancerede kampfly, den såkaldte Stealth, er med til at give befolkningerne i USA og Storbritannien indtrykket af, at krigen bliver en hurtig affære. Det samme siger de militæreksperter, der udbreder sig i pressen, på tv og på hjemmesider, og strategien synes klar: Det gælder om at undgå hårde kampe i selve Bagdad. Første fase Derfor skal et intenst missil- og bombeangreb i krigens første dage tappe selv de irakiske eliteenheder for kampmoral, lyder forklaringen fra militæranalytikere. Erfarne pressefolk som Washington Posts medieskribent Howard Kurtz advarer dog mod at tro for meget på disse informationer, der kan være en del af den psykologiske krigsførelse. Kendsgerningen er dog, at tropperne og materiellet stort set er på plads. For eksempel er 500 fly på fem amerikanske og et britisk hangarskib nu i stand til at ramme mål overalt i Irak, og de angriber dagligt militære mål i landet. Tyrkiet USA er nu også i stand til at angribe uden at bruge Tyrkiet som platform for en offensiv i det nordlige Irak, men amerikanerne håber fortsat, det tyrkiske parlament giver grønt lys for amerikanske tropper i Tyrkiet efter parlamentets nej sidste uge. »De er ved at forberede sig på at forelægge pakken for parlamentet igen. Vi får se, om det sker tidsnok«, sagde udenrigsminister Colin Powell i går til amerikansk tv. Men han opfordrede samtidig Tyrkiet til at holde sine styrker ude af det nordlige Irak, når den amerikanske offensiv begynder. Amerikanerne frygter et opgør mellem tyrkiske tropper og kurdere i regionen, hvilket vil vanskeliggøre genopbygningen af Irak og bestræbelserne på at skabe ro og stabilitet i hele området. En humanitær katastrofe vil også gøre det politiske 'oprydningsarbejde' efter en krig meget vanskeligt. Effekten i den arabiske verden og blandt de europæiske krigsmodstandere vil være katastrofal, men ikke desto mindre konstaterer FN, at nødhjælpen til Irak udebliver. FN's organisation for koordinering af humanitært nødhjælpsarbejde i selve Irak har kun modtaget 220 af de 900 millioner kroner, den har anmodet om. FN's højkommissariat for Flygtninge har heller ikke de nødvendige ressourcer til at tage hånd om op til to millioner irakiske flygtninge, som i værste fald kan blive de civile ofre for krigen - ud over de mange dræbte.