Mindst seks palæstinensere dræbt i Gazastriben

Lyt til artiklen

Mindst seks palæstinensere blev dræbt, da omkring 30 israelske kampvogne og bevæbnede køretøjer rykkede ind i flygtningelejren Nusseirat i den centrale del af Gazastriben. Iblandt de dræbte er et lille barn, rapporterer flere internationale medier. De israelske køretøjer rykkede frem før daggry, hvilket udløste heftige ildkampe med bevæbnede palæstinensere i lejren, der er kendt som en af den palæstinensiske Hamas-gruppes højborge. Flere timer senere forlod israelerne på ny lejren efter at have ødelagt et hus. Mindst seks mennesker blev dræbt under skyderierne. Mindst seks dræbte og mange sårede Palæstinensiske kilder oplyser til det israelske medie Ha'aretz, at en fireårig pige, to teenagere og mindst to bevæbnede palæstinensere er blandt de dræbte, og at yderligere tre sårede er i en kritisk tilstand. Ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters er mindst 12 mennesker såret. Ha'aretz opgør antallet af sårede til mindst 18. Den israelske hær har ikke umiddelbart kommenteret oplysningerne om dødsfaldene, men har meddelt, at målet med dagens operation var at tilbageholde militante palæstinensere, der er mistænkt for at stå bag angreb på israelere. I går blev en amerikansk fredsvagt dræbt, da en bulldozer fra den israelske hær kørte hen over den demonstrerende kvinde i forbindelse med nedrivningen af et hus i byen Rafah i den sydlige del af Gazastriben. Den 23-årige kvinde, Rachel Corey, blev dækket af store mængder sand og døde af brud på kraniet og i brystet. Den israelske hær kalder hændelsen en 'beklagelig ulykke', men siger også, at kvinden og andre aktivister handler uansvarligt, når de 'forsætligt placerer sig selv i en kampzone'. Hæren efterforsker ulykken.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her