Der er udbrudt nervekrig mellem tilhængerne og modstanderne af en krig mod Irak i FNs Sikkerhedsråd. De diplomatiske forbindelser fra både Frankrig og USA bliver presset til for at overbevise de lande der endnu ikke har taget stilling til en krig mod Saddam Hussein. Den franske udenrigsminister Dominique de Villepin er begyndt på en rundrejse til de tre afrikanske medlemmer af Sikkerhedsrådet i et forsøg på at overbevise dem om at være imod en krig mod Irak. Samtidig er USA og Storbritannien også ved at lægge på diplomatisk pres på de seks landet i FNs Sikkerhedsråd, der endnu ikke har taget stilling til en eventuel krig. Stemmerne fra Angola, Cameroon, Guinea, Chile, Mexico og Pakistan er af afgørende betydning for amerikanerne i deres forsøg på at få gennemført en ny resolution, der vil legitimere et angreb mod Saddam Hussein. Resolutionen sætter den 17. marts som en skæringsdato for afvæbning af Irak. USA og Storbritannien er nødt til at få opbakning fra mindst ni af de femten lande i Sikkerhedsrådet og undgå veto fra de tre øvrige permanente medlemmer af rådet, Kina, Rusland, Frankrig. Uklar opbakning Den amerikanske udenrigsminister Colin Powell sagde søndag, at det var uklart om USA ville få opbakning til resolutionen, men at han var opmuntret efter flere samtaler med de forskellige lande. »Jeg tror vi har en god mulighed for at få de ni eller ti stemmer som er nødvendige«, siger Colin Powell ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters. Hvis amerikanerne vælger at ignorere Sikkerhedsrådet, kan det ikke alene skade samarbejdet i FN og NATO, men Bushs egenrådighed kan også hjemsøge USA, når den næste krise opstår. Det kan være Nordkorea, den kostbare genopbygning af Irak, en ny Bosnien-lignende krise eller den fortsatte kamp mod terroren. Hele Bushs præsidenttid og hans genvalg til næste år afhænger af Irakkrigen. Hvis Bush vinder krigen, er han en helt. Hvis amerikanerne eksempelvis bliver udsat for store tab, kan det betyde enden for Bush i 2004. Og det er ikke engang nok at vinde krigen. Bush skal også vinde både den og freden overbevisende. I modsætning til sin far, den første præsident George Bush, under den første Golfkrig har Bush junior nemlig ikke verden bag sig.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























