Jordan

Nu »kræver det et mirakel at undgå krig«. Det var den jordanske Kong Abdallahs ord først i februar ved et pressemøde i Schweiz. Siden er der ikke udbrudt krig. Men der har heller ikke vist sig nogen mirakler. Jordan venter derfor på krig i nabolandet Irak. Og klog af historisk skade regner Jordan med at komme i klemme. Under den seneste Golfkrig forsøgte det lille kongedømme at være neutralt, men blev af alverden opfattet som pro-Saddam Hussein. Dyr krig Det kostede dyrt i form af sløjfet amerikansk hjælp. Det kom også til at koste Jordan dyrt, at arabiske Golflande udviste flere hundrede tusinde palæstinensiske gæstearbejdere, der hidtil havde tjent gode penge ved Golfen og sendt mange penge hjem til familierne i Jordan. Den skrøbelige jordanske økonomi blev yderligere belastet af, at flere hundrede tusinde irakiske flygtninge søgte til Jordan. Truet stabilitet Kongen stod for kun tre måneder siden over for voldsomme sammenstød mellem sit politi og demonstranter i provinsbyen Maan. Seks blev dræbt og 150 arresteret. Maan har traditionelt været omdrejningspunkt for protester mod regeringen og hjemsted for en religiøs opposition, og den internationale tænketank ICG har netop opfordret den jordanske regering til at se begivenhederne i Maan som et varsel om, at Jordans indre stabilitet er truet. Nyt styre Nu prøver landet igen at forholde sig neutralt, om end Kong Abdallah modsat sin far i 1991 forsøger at læne sig imod USA. I 1991 måtte faderen kalkulere med, at Saddam Hussein stadig ville være ved magten i Bagdad efter krigen. I dag må kong Abdallah kalkulere med, at Irak får nyt styre. Sammen med lederne af Iraks andre nabolande har han advaret mod en krig. I praksis søger Abdallah imidlertid at samarbejde med USA om at undgå krigens kontante omkostninger. USA har ifølge den arabiske kommentator Amir Taheri allerede sørget for, at Kuwait vil skaffe Jordan de 90.000 tønder olie til samme lave pris, som landet hidtil har fået fra Irak. Samtidig har USA lovet Jordan at seksdoble sin militære hjælp. Desuden skal USA have lovet at kompensere Jordan for yderligere økonomiske tab. Bitterhed De politiske problemer kan blive værre. Ligesom Jordan føler sig fysisk i klemme mellem Irak og Israel, føler Kong Abdallah sig utvivlsomt klemt i forholdet til sine palæstinensiske indbyggere, der behandles som et mindretal, selvom de udgør henved 70 procent af den jordanske befolkning. Palæstinensere har i stort tal været bitre over, at de arabiske Golflande smed dem på porten under Golfkrigen i protest mod, at den palæstinensiske leder, Yassir Arafat, udtrykte solidaritet med Saddam Hussein. De er også i stort tal vrede over, at USA ikke har lige så travlt med at presse Israel til at forlade de besatte palæstinensiske områder, som det forsøger at presse Irak til at opgive masseødelæggelsesvåben og forsøger at få Saddam Hussein til at opgive magten i Bagdad. Forståelse Kong Abdallah har ikke militær styrke til hverken at blande sig i en krig i Irak eller for den sags skyld til at lægge sig ud med Israel, som Jordan har haft en fredsaftale med i otte år. Men kongen forsøger politisk at overbevise USA og Storbritannien om, at den folkelige forståelse i Jordan og andre arabiske lande for deres Irak-politik kan afhænge af, om de også aktivt vil støtte palæstinensernes krav om at få en egen stat. For nylig skrev det jordanske nyhedsbureau, Petra, at Jordan netop har installeret et Patriot-luftforsvarssystem mod mulige indkommende missiler fra Irak. Patriot-systemet er leveret af USA, som også har skaffet Jordan F-16-jagerfly og nye antikampvogns-missiler.