Russerne husker Stalin som en stor leder

Russiske skolebørn ved ikke meget om Stalin. At han var en stor mand, der gjorde Sovjet til et stort land. At han var tyran, og at han vistnok også var en god elsker. Også hos de voksne russere er erindringen om diktatoren en anden end Vestens. »Stalin var vores store leder. Takket være hans økonomiske politik blev vort land et af verdens mægtigste lande. Han gjorde alt for at få vort land stort, og derfor var hans politik retfærdig«. Viktor Konvessar, en køn knægt på 16 år med mørke øjne og lyst hår, sidder smilende ved sin skolepult, mens han fortæller om den tidligere sovjetiske diktator. Der er historietime i 10. klasse på skole nr. 1230 i Moskvas centrum. I anledning af 50-års dagen for Stalins død har Politiken fået lov at kigge inden for for at høre, hvad eleverne egentlig ved om Stalin. Oldemor i fængsel En af pigerne, Marietta Azarjan på 15 år, supplerer sin klassekammerat: »Stalin var stor og stærk, men han var også en despot. En tyran. Min oldemor var i fængsel på grund af en vittighed, som hun aldrig nogen sinde havde fortalt. Folk var onde ved hinanden på grund af de politiske strukturer. Det var i orden at lyve, det gjorde alle. Det var man nødt til. Stalin havde problemer med sin psyke. Men han skal have været en god elsker med mange elskerinder«, siger hun og får alle pigerne til at fnise. På trods af glasnost, perestrojka og Sovjetunionens endelige sammenbrud i 1991 er der stadig store dele af den russiske befolkning, der har et glansfyldt billede af den sovjetiske fortid. For selvom arkivernes åbning førte en sand strøm af informationer om Stalins og kommunismens grusomheder med sig op gennem halvfemserne, er det endnu sparsomt, hvor stor effekt det har haft på almindelige menneskers historiebillede. For nu ikke at tale om de russiske folkeskolers historiebøger. Gulag er glemt I Viktor og Mariettas undervisningsbog fra 1996 om Ruslands historie i det 20. århundrede vies det meste af pladsen om stalinismen til den stalinistiske økonomiske modernisering af Rusland før og efter Anden Verdenskrig. Historien om Gulaglejrene får kun en mindre del, strøet rundt omkring. Antallet af mennesker i lejrene sættes til mellem 4,5-12 millioner i alt i løbet af 1930'erne, og på side 262 nævnes det, at den stalinistiske terror medførte mere end 6,5 millioner dræbte. Jeg spørger ud i klassen, om de ved, at den nuværende præsident, Vladimir Putins historiekommission anslår antallet af myrdede under stalinismen til godt 19 millioner. Tror de på det? Opgøret mangler Stilhed. Ingen har hørt om 19 millioner dræbte. Så rækker en af eleverne hånden i vejret. »Det er sandt. Der var hungersnød i Kasakhstan. Det var der ingen, der vidste dengang. Men det ved vi i dag«, siger Vartanov Oganes på 16 år. »Når Rusland endnu ikke har haft et endeligt opgør med fortiden, er det fordi, man er i lidt samme situation som Tyskland var i efter Anden Verdenskrig«, siger Andrej Bodanov, seniorforsker ved Institut for Ruslands Historie i Moskva. »Store dele af magtstrukturerne er stadig de samme som under kommunismen. Perestrojka indledte i virkeligheden blot en omfordeling af magten inden for de øverste magtlag. Myndighederne blev aldrig skiftet ud for alvor. Og den nuværende tendens til rehabilitering af Stalin, som venstrefløjen, især kommunisterne, står bag, er yderst gavnlig for myndighederne. Stalin er et symbol på en magtfuld autoritet. Hvis man kan hævde, at nogle af de tiltag, som Stalin iværksatte, for eksempel den økonomiske modernisering, var succesfuld, betyder det, at man kan hævde, at en centralisering af magten er godt, og at det er centralisering af magten, der er behov for i dagens kaotiske Rusland«, siger Bodanov. Forsinket opgør Og mens benægtelse af holocaust i Tyskland er et randfænomen, begrænset til den yderste, støvletrampende højrefløj, er benægtelse og ignorering af eller almindeligt ukendskab til det sovjetiske holocaust, Gulag, et udbredt fænomen i Rusland i dag. Opgøret med den totalitære fortid halter ganske enkelt bagefter. I en meningsmåling fra Det Russiske Center for Offentlig Mening fra marts 2001 har 38 procent af de adspurgte en positiv holdning til Stalin. En anden nylig meningsmåling, viser, at 70 procent af russerne mener, at Stalin gjorde flere gode end onde gerninger. Og i en meningsmåling fra et tredje russisk meningsmålingsinstitut fra 2001 mente 82 procent af de adspurgte oven i købet, at Rusland i dag har brug for en autoritær leder.