Der er fornyet fokus på de tyrkiske konsekvenser af en krig i Irak, efter at parlamentet i weekenden stemte nej til at give USA tilladelse til at bruge landets territorium i en krig mod Irak. Tyrkiets suveræne regeringsparti, Retfærdigheds- og Udviklingspartiet, har flertal i parlamentet, men kunne alligevel ikke sikre det absolutte flertal, forfatningen kræver, for at give USA den så hedt ønskede tilladelse. Den modstand, der findes internt i Güls eget parti, afspejler holdningen blandt det store flertal af tyrkere, der er imod en krig. Tvivl om opbakning Den nuværende situation stiller spørgsmål ved regeringens evne til at få den opbakning, den behøver for at indføre de vidtgående reformer, som EU og Den Internationale Valutafond kræver af Tyrkiet. Lederen af Retfærdigheds- og Udviklingspartiet, Recep Tayipp Erdogan, som opfordrede sit parti til at bakke op om regeringens linje over for USA, har lidt et prestigetab. Alvorlige konsekvenser ved krig Tyrkiet har meget at frygte, hvis der bliver krig i Irak. Et ustabilt Irak vil destabilisere hele regionen og vil måske få de irakiske kurdere til at erklære sig uafhængige. Kurdisk mobilisering Det kan blive et signal til en ny bølge af kurdisk nationalisme blandt Tyrkiets 12 millioner kurdere. Et føderalt Irak, hvor kurderne har vidtgående selvstyre og råder over rige olieressourcer, kunne gøre muligheden for kurdisk selvstyre attraktivt for de tyrkiske kurdere og måske endda udløse krav om en ny grænsedragning, så de tyrkiske kurdere kan gå sammen med deres irakiske brødre. Frygter gentagelse af 1991 Tyrkiet frygter også en gentagelse af situationen fra 1991, hvor hundredtusinder af kurdere flygtede fra den første Golfkrig ind i Tyrkiet. Kurdiske embedsmænd siger, at det er usandsynligt, og at de i modsætning til dengang nu er forberedt på enhver situation. Høj økonomisk pris Som om der ikke var skrækscenarier nok, frygter mange tyrkere, at deres land vil komme til at betale en meget høj pris for en ny Golfkrig. Irak er en af Tyrkiets vigtigste handelspartnere. Værdien af tabt handel og tabet af de 10 millioner dollar, som turistindustrien hvert år tjener ind til Tyrkiet, vil sammen med en stagnation i lysten til at investere i Tyrkiet gå alvorligt ud over landets forsøg på at overkomme den økonomiske krise, som er den værste i 50 år. Balancegang Tyrkiet har forsøgt en delikat balancegang ved at prøve at opnå amerikanske garantier for beskyttelse mod nogle af krigens konsekvenser. Tyrkiet ønsker at sende titusinder af tyrkiske soldater ind i de overvejende kurdiske områder i det nordlige Irak for at forhindre de irakiske kurdere i at erklære sig uafhængige eller kontrollere oliefelterne. Tyrkiet har også bedt om milliarder af dollar i amerikansk hjælp for at begrænse den økonomiske pris, som Tyrkiet måske vil komme til at betale. Hvad enten det tyrkiske parlament giver USA tilladelse eller ej, vil Tyrkiet formentlig stå over for betydelige konsekvenser af en krig i Irak, hvordan den så end forløber. Forslag kan blive genfremsat i løbet af nogle dage Den tyrkiske regering føler, at den bedst kan kontrollere skadernes omfang ved at være en del af USA's indsats. Det er ikke usandsynligt, at regeringen i løbet af få dage igen vil fremlægge sit forslag til godkendelse i parlamentet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Michael Jarlner
Debatindlæg af Trine Ring




























