Saudisk støtte til luftkrig

Efter mange måneders tøven har Saudi-Arabiens herskende kongehus sagt ja til, at USA kan bruge sin topmoderne flybase i kongedømmet under en krig i Irak. Saudi-Arabien har ikke offentliggjort aftalen. Men det amerikanske dagblad Washington Post kunne onsdag afsløre, at USA har fået grønt lys til at anvende Prins Sultan-basen 100 kilomter sydøst for den saudiske hovedstad, Riyadh, som luftkommando for den forventede krig. Mens USA møder voksende problemer i FN's Sikkerhedsråd, er nok en brik i den praktiske forberedelse til krig dermed faldet på plads. Base for jagerfly Ifølge avisen vil USA kunne udsende optankningsfly, AWACS-overvågningsfly og andre radarfly fra Prins Sultan-basen. Desuden vil USA kunne bruge basen i Saudi-Arabien som base for jagerfly, der deltager i håndhævelsen af den såkaldte flyforbudszone over Sydirak. Her har Saudi-Arabien og Storbritannien i et årti forbudt det irakiske regime at bruge sit luftvåben. Desuden vil den ansete amerikanske avis vide, at USA også har fået lov til at bruge Prins Sultan-basen til udsendelse af bombefly, når krigen først er i gang - »så længe det ikke offentliggøres«. Endelig har USA fået løfte om, at Saudi-Arabien er parat til at øge sin olieproduktion med 1,5 millioner tønder om dagen. Det kan blive aktuelt, hvis en krig standser Iraks olieproduktion, der i dag er henved to milllioner tønder dagligt. Gennembruddet i de saudisk-amerikanske forhandlinger afspejler, at Saudi-Arabien nu regner med, at en Irakkrig er på vej, og det saudiske kongehus ser som sin interesse at stå på USA's side. Anstrengt forhold Forholdet mellem de to parter har siden terrorangrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001 været tiltagende anstrengt. Femten af de nitten flykaprere var dengang saudiarabere, og den amerikanske regering har mere end antydet, at den er bange for, at Saudi-Arabien har tilladt moralsk og økonomisk støtte til terrornetværket al-Qaeda. Det saudiske kongehus har modsat stået over for en voksende hjemlig kritik af dets samarbejde med USA. Især religiøse kritikere anklager Kong Fahad og kongehuset for en amoralsk livsførelse og for at være i lommen på Amerika. Saudi-Arabien står over for en række svære valg. Sikkerhedspolitisk er kongehuset afhængigt af våbenimport fra især USA og Storbritannien. Men det har også i de sidste tyve år både formelt og i praksis været omfattet af en amerikansk sikkerhedsgaranti. Under den seneste golfkrig 1990-91 udstationerede USA firehundredetusinde soldater i kongedømmet, hvorfra de blev sendt ind i krigen, der befriede Kuwait. Alligevel har den amerikanske tilstedeværelse i Saudi-Arabien ikke været folkeligt populær. Derfor har USA måttet flytte sin vigtige luftbase, der tidligere lå ved storbyen Dharan ud af sigte til det ørkenområde, hvor Prins Sultan-basen i dag ligger. Men saudisk tøven over for at lade USA bruge basen frit, har sidste år fået USA til at begynde opretelsen af et lige så topmoderne kommandocenter i nabostaten Qatar. Økonomisk er Saudi-Arabien ikke så velstående som en række af sine mindre naboer. Kongehuset har ifølge den Internationale Valutafond ikke sørget for andre vigtige indtægter end olie. Det er langt bagefter med at gennemføre en planlagt liberalisering. Og det tøver med - som anbefalet af Valufonden - at indføre personskatter. Religiøse advarsler Politisk har den saudiarabiske kronfølger, Prins Abdallah, vakt opsigt ved at anbefale den arabiske verden at genemføre reformer, der også vil sikre større folkelig indflydelse. Det er kun tre uger siden, at han personligt mødtes med 120 saudiarabiske intellektuelle, der har krævet demokratiske valg til den saudiske 'rådgivende forsamling', politisk ligestilling af kvinder m.m. Det efterlyses af USA, mens kongehusets religiøse opposition advarer mod både vestliggørelse og verdsliggørelse af Den Arabiske Halvø. I amerikanske prognoser for det kommende årtis stabilitet i den strategisk vigtige Golfregion, sættes klare spørgsmålstegn ud for Saudi-Arabien. Det vurderes som et problem i Vesten. Men det ses formentlig som et endnu større problem i det saudiske kongehus, der har brug for USA. En beslutning om at hjælpe Bushregeringen mod Saddam Husseins Irak kan umiddelbart forsikre kongehuset udadtil. Men det kan samtidig på længere sigt svække kongehuset over for indenlandsk kritik.