Mugabe og venner fik opsang af Chirac

»Straffrihedens tid er forbi«. Med denne overraskende kontante udmelding slog Frankrigs præsident, Jacques Chirac, torsdag tonen an i det 22. fransk-afrikanske topmøde, der skal markere, hvad præsidenten kalder »et nyt partnerskab« mellem den gamle kolonimagt og det afrikanske kontinent. Den franske præsident sagde ligefrem i sin velkomsttale, at de ledere, der gør sig skyldige i udbytning og overtrædelser af menneskerettighederne, kan regne med »at komme for den internationale straffedomstol«. »Nu kommer tiden, hvor vi skal forstærke retfærdigheden«, sagde Chirac og understregede, at Frankrig »uden undtagelse fordømmer alle ulovlige magtovertagelser«. 52 afrikanske lande deltog i topmødet, hvor også FN's generalsekretær, Kofi Annan, var til stede. Men adressen på den krystalklare erklæring var utvetydig. Den var i høj grad henvendt til én afrikansk leder, Zimbabwes Robert Mugabe, der ellers troede, at invitationen til Paris var et signal om, at han var på vej ind i varmen. Brutalt styre Mugabes generalieblad er plettet af massive overtrædelser af menneskerettighederne og en temmelig kreativ fortolkning af demokrati. Chikane, arrestationer og tortur af hans politiske modstandere hører til dagens orden i Zimbabwe, hvor menneskerettighedsaktivister modtager dødstrusler, og hvor pressen kues og trues til stilhed. Hans brutale forvisning af de hvide landmænd fra deres brug har kastet Zimbabwe ud i hungersnød, fordi landbrugsproduktionen er røget helt i bund. Fransk insisteren I februar vedtog EU at forlænge sanktionerne mod landet, men til Storbritanniens store forbitrelse insisterede Frankrig på at invitere Robert Mugabe - ifølge det franske udenrigsministerium fordi man ellers risikerede, at femten andre afrikanske statsledere ville boykotte mødet. Chiracs knivskarpe kommentarer imødekom menneskerettighedsorganisationer som Amnesty Internationals bønner om en hårdere diplomatisk kurs mod den afrikanske diktator, og de markerer samtidig et brud på den tidligere franske praksis med at støtte de afrikanske landes siddende ledere og intervenere for at stabilisere status quo. Chiracs tale var imidlertid også vendt mod én af de afrikanske statsledere, der ikke var til stede, nemlig Elfenbenskystens præsident, Laurent Gbagbo. Respekt for aftaler Den franske præsident mindede om det kæmpeansvar, der hviler på blandt andre Gbagbos skuldre og opfordrede parterne i den blodige konflikt til »at respektere de aftaler, der er blevet indgået« under en ti dage lang fredskonference syd for Paris for knap en måned siden. Aftalen imødeså en national samlingsregering, hvor repræsentanter for oprørerne skule deltage. Men siden aftalen blev indgået, har Præsident Laurent Gbagbo sagt, at han opfattede den som en slags ramme for videre diskussioner. Hans tilhængere protesterede mod aftalen og anklager nu de franske soldater for at gå oprørernes ærinde. Oprørerne er omvendt forbitrede over at være blevet taget ved næsen, og konflikten truer med at bryde ud endnu engang i et af de vestafrikanske lande, der ellers har været forskånet for blodige borgerkrige.