Enigt NATO vil støtte Tyrkiet

NATO's militære planlæggere begynder i dag arbejdet med at levere medlemslandet Tyrkiet militær beskyttelse i forbindelse med en krig mod Irak. Den 54-årige alliance har i en måned ligget underdrejet på grund af uenighed om, hvorvidt den skulle efterkomme den tyrkiske anmodning om støtte. Det var NATO's generalsekretær, George Robertsen, der hele sidste år har kæmpet for at konsolidere alliancens fortsatte betydning, der ved midnatstid omsider fik de 19 medlemslandes repræsentanter til at enes. »Solidariteten i alliancen har vundet«, kunne Robertsen meddele, da enigheden omsider var en kendsgerning. 13 timers maratonmøde Men da havde det også taget ambassadørerne 13 timer at nå frem til dagens aftale, som blev truffet af NATO's forsvarsplanlægnings komité, hvori et af de tre modstanderlande, Frankrig, ikke har sæde. De andre kritiske lande - Tyskland og Belgien - siger, at det er for tidligt at træffe en sådan beslutning i og med, at våbeninspektørerne fortsætter deres arbejde i Irak. Søndag afviste kun Belgien en beslutning med mindre den belgiske regering fik vedtaget en række ændringsforslag, hvoraf det vigtigste krav er en understregning af, at NATO ifølge alliancens egen traktat skal afstå fra at true militært eller udøve militær magt på en måde, som er i strid med FN's formål. Tyrkiet kan få udstyr Det betyder, at Tyrkiet nu kan de AWACS overvågningsfly, Patriot missiler og udstyr til antikemisk og antibakterielt forsvar, som landet har bedt om. Tyrkiet grænser op til Irak, og kan derfor let lande i frontzonen i en eventuel krig mod Irak. NATO-alliancens traktat forpligter den til at efterkomme en henvendelse som den tyrkiske, men det holdt altså hårdt. Erklæring fra de tre Efter underskrivelsen udsendte Frankrig, Tyskland og Belgien en fælles erklæring, hvori de understreger, at 'krig kun må være den sidste udvej, og at ikke alle muligheder (for en fredelig løsning, red.) inden for rammerne af FN-resolution 1441 endnu er udtømt'. Konflikten mellem NATO-landene har ifølge mange diplomaters og NATO-embedsmænds vurdering gjort ubodelig skade på samarbejdet i NATO. Kommentarer USA's NATO-ambassadør, Nicholas Burns, kalder beslutningen 'et stort skridt fremad'. Han understregede samtidig, at der 'ikke er nogen forbindelse mellem, hvad NATO gør, og hvad FN foretager sig'. Den franske udenrigsminister, Dominique de Villepin, siger til radiostationen RTL, at Tyrkiet i øjeblikket ikke er truet. »Vi har... bilateralt indikeret over for Tyrkiet, at vi selvfølgelig vil tilbyde enhver garanti, vi kan. Så der er ingen uklarhed i forhold til Tyrkiet. Der mangler ikke solidaritet«. Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) glæder sig over enigheden. »Hvis NATO ikke kunne blive enig om blot at træffe beslutningen om at forberede en eventuel krig, så kunne amerikanerne og briterne med nogen ret spørge: Hvad er så NATO værd i fremtiden«, siger forsvarsministeren.