En venezuelansk mand er blevet varetægtsfængslet af en britisk ret for at have overtrådt den britiske terrorlovgivning. En sprængklar granat blev angiveligt fundet i mandens bagage, da han landede i Londons Gatwick lufthavn i sidste uge. Anklagen mod den 37-årige Hasil Mohammed Rahaham-Alan lyder på 'besiddelse af en genstand med det formål at begå en terrorhandling' og 'besiddelse af en eksplosiv genstand med henblik på at bringe liv eller ejendom i fare'. Rahaham-Alan rejste i torsdags fra Venezuealas hovestad Caracas med mellemlandinger i Colombia og Barbados før han ankom til London, hvor han blev anholdt efter at politiet angiveligt havde fundet en granat blandt hans bagage. Fremstilles atter 24. februar Fundet fik politiet til at evakuere Gatwicks nordlige terminal. Tusinder af passagerer blev midlertidigt fanget i lufthavnen, da deres fly belv aflyst. Venezuelaneren vil atter blive fremstillet Old Bailey-retten i London 24. februar. Styrker i beredskab I den britiske hovedstad har sikkerhedsstyrker i øvrigt været i højeste alarmberedskab, siden Scotland Yard for en uge siden udsendte en advarsel. Den gik på, at terrornetværket al-Qaeda kunne finde på at sætte et terrorangreb i gang i London i samme størrelsesorden som 11. september-angrebet i forbindelse med de muslimske Eid al-Adha helligdage, der sluttede i fredags.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
FOTO
Sebastian er hjerneskadet. Det er ham, der betaler prisen for de smukke blomsterbuketter
Forsker: Man kunne også bare sige til forældre, der får afslag, at det også handler om økonomi
Lyt til artiklenLæst op af Kirsten Nilsson
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























