I næste måned rejser en delegation af toprådgivere for den tibetanske leder Dalai Lama til Kinas hovedstad for at drøfte mulighederne og betingelserne for, at det religiøse overhoved for det tibetanske folk kan vende hjem til det land, han flygtede fra for 44 år siden. Forhandlingerne tog en forsigtig begyndelse i september i fjor, da Beijing for første gang i 20 år åbnede op for en dialog med det tibetanske eksilstyre, der har base i det nordlige Indien. »Dalai Lama har et stærkt ønske om at vende hjem«, siger eksilregeringens talsmand, Thupten Samphel, til den britiske avis The Guardian. »Enhver tibetaners ønske er, at Dalai Lama kan vende tilbage på betingelser, der er tilfredsstillende for et flertal i den tibetanske befolkning«, tilføjer han. Generationsskifte Når den aktuelle forhandlingskontakt påkalder sig særlig interesse, har det sammenhæng med det nylige generationsskifte i den kinesiske ledelse. Hu Jintaos, generalsekretær i det kinesiske kommunistparti, kom til magten i november. Han gjorde karriere som partiets øverstbefalende i Tibet 1989-92, da forholdene var turbulente. Hu slog nådesløst ned på opstandene med snesevis af dræbte og mange arrrestationer til følge. Hans kompromisløse indsats blev bemærket af den centrale partiledelse, som få år senere kørte ham i stilling som en slags kronprins under tidligere generalsekretær Jiang Zemin. I næste måned overtager Hu Jintao også præsidentembedet. Fordi Hu har personlige erfaringer med at administrere Tibet, er han således i en oplagt position til at indgå aftaler med Dalai Lama. Selv hvis det lykkes Dalai Lamas forhandlere at nå til en forståelse med den kinesiske ledelse, vil der være store forhindringer, der skal overvindes. Det tibetanske eksilsamfund skal overbevises om den politiske nødvendighed af at tage stilling til det mest følsomme af alle spørgsmål: Tibets folkeretlige status og tilhørsforhold. Lokalt selvstyre Dalai Lamas regering har ved flere lejligheder sagt, at den vil stille sig tilfreds med en ordning svarende til Hongkongs, dvs. lokalt selvstyre under kinesisk overhøjhed. Men brede kredse i eksilsamfundet agiterer for et uafhængigt Tibet. Nogle mener tilmed, at områder i Tibets naboprovinser, der har tibetanske befolkninger, skal genindlemmes i et større Tibet. Kina foretog i 1965 en administrativ opdeling af Tibet, som tibetanerne modsætter sig. Kina har gennem den sidste snes år tilladt en begrænset frihed til religionsudøvelse i Tibet, men har også introduceret markedsøkonomiske reformer, der sammen med en betydelig kinesisk indvandring truer med at underminere den traditionelle tibetanske livsform. I begyndelsen af 1980'erne forhandlede den daværende kinesiske ledelse hemmeligt med Dalai Lama om et kompromis. Men forhandlingerne blev opgivet, da eksilregeringen i 1986 besluttede sig for at internationalisere det tibetanske spørgsmål. Kina invaderede Tibet i 1950. I de foregående knapt 40 år havde Tibet de facto været uafhængigt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























