Udpluk af Colin Powells tale

»Det materiale, jeg vil fremlægge for jer, kommer fra en bred vifte af kilder. Nogle er amerikanske kilder. Andre er fra andre lande. Nogle af kilderne er af teknisk art, for eksempel aflytninger af telefonsamtaler og satellitfotografier. Andre kilder er mennesker, der har sat livet på spil for at lade verden vide, hvad Saddam Hussein i virkeligheden er ude på. Jeg kan ikke fortælle jer alt, hvad vi ved, men det, jeg kan dele med jer, er, når det sammenholdes med det, vi alle har erfaret gennem årene, dybt foruroligende. (.) Lad mig begynde med at afspille et bånd for jer. Det er en samtale, som min regering har overvåget. Den finder sted 26. november sidste år, dagen før FN genoptog våbeninspektionen i Irak. Samtalen føres mellem to højtstående officerer, en oberst og en brigadegeneral fra Iraks militære elitekorps, Republikanergarden«. (Afspilning af lydbånd med arabisk tale) »Lad os standse et øjeblik og gennemgå nogle af hovedpunkterne i samtalen. For det første konstaterer de, at vores kollega Mohamed ElBaradei er på vej, og de ved, hvad han kommer efter, og de ved, at han ankommer den følgende dag. Han kommer for at lede efter ting, der er ulovlige. Han forventer, at disse herrer vil samarbejde med ham i stedet for at skjule ting for ham. Men de er bekymrede: »Vi har dette ombyggede køretøj. Hvad siger vi, hvis en af dem ser det?«. (.) Generalen kan ikke tro sine egne ører: »Du har da ikke fået en ombygget? Du har da ikke én af dem, vel?«.

»Jeg har en af dem«

»Hvilken en? Hvorfra?«.

»Fra værkstedet. Fra Al Kendi-kompagniet«.

»Hvad?«.

»Fra Al Kendi«.

»Jeg kommer over til dig i morgen tidlig. Jeg er bekymret. I har stadig noget tilbage«.

»Vi har fjernet det hele. Vi har ikke noget tilbage«. Bemærk, hvad han siger: »Vi har fjernet det hele«. Vi har ikke destrueret det. Vi har ikke lagt det frem til inspektion. Vi har ikke overdraget det til inspektørerne. Vi har fjernet det for at være sikre på, at det ikke lå fremme, når inspektørerne dukkede op. (.) Kemiske våben Vi har også satellitfotografier, der viser, at forbudt materiale for nylig er blevet flyttet fra en række irakiske anlæg til produktion af masseødelæggelsesvåben. (.) Lad os se på et af dem. Det her viser et våbenlager ved et sted, der hedder Taji. Det er blot et af 65 sådanne anlæg i Irak. Vi ved, at dette anlæg har opbevaret kemiske våben. Det var faktisk her, at irakerne for nylig fremviste yderligere fire kemiske sprænghoveder. Her på billedet kan man se 15 våbenbunkers, det er dem, der er markeret med gule og røde streger. De fire, der ligger inden for de røde firkanter, er lagre for kemiske våben, og de bliver brugt aktivt. Hvordan kan jeg vide det? Hvordan kan jeg sige det? Lad mig vise et billede taget tættere på. Se på billedet til venstre. Der kan I se et close-up af en af de fire bunkere til kemiske våben. De to pile viser, at der er sikre tegn på, at bunkerne indeholder kemiske våben. Pilen øverst oppe hvor der står 'sikkerhed', peger på et anlæg, som er karakteristisk for denne type bunker. Inde i anlægget er der særlige vagter og specialudstyr, som overvåger ethvert eventuelt udslip fra bunkeren. (.) Se nu på billedet til højre. Her ser man to af de tømte bunkere. De karakteristiske biler er væk, teltene er væk, der er blevet ryddet op, og det blev gjort 22. december, da FN's våbeninspektører ankom, og man kan se inspektørernes biler ankomme i den nederste del af billedet . Bunkerne var tomme, da inspektørerne nåede frem. De fandt ingenting. (.) I det næste eksempel kan man se den form for fjernelse af beviser, som er Iraks svar på genoptagelsen af inspektionerne. Denne form for aktivitet nåede et højdepunkt i november 2002, på det tidspunkt hvor inspektørerne var ved at genoptage deres arbejde. (.) På dette anlæg for ballistiske missiler så vi 10. november en lastbil, der forberedte transport af komponenter til missiler. 25. november, kun to dage før inspektionerne blev genoptaget, viste dette lastbiltog sig, hvilket vi næsten aldrig ser på dette anlæg, og vi overvåger det regelmæssigt og nøje. To dage før inspektionerne begyndte, så vi fem store lastbiler, der ankom med en kørende kran til det samme anlæg for at flytte missiler. Vi så den form for oprydning på næsten 30 anlæg. (.) Al-Qaeda-forbindelse Irak og terrorisme har været forbundne i årtier. (.) Men jeg vil i dag henlede jeres opmærksomhed på en potentielt langt mere uhyggelig forbindelse mellem Irak og terrornetværket al-Qaeda, en forbindelse, der kombinerer klassiske terrororganisationer med moderne mordmetoder. Irak huser i dag et dødbringende terrornetværk under ledelse af Abu Musab al-Zarqawi, en samarbejdspartner til Osama bin Laden og hans al-Qaeda-løjtnanter. Palæstinenseren al-Zarqawi er født i Jordan, og han kæmpede under krigen i Afghanistan for mere end et årti siden. Da han vendte tilbage til Afghanistan i 2000, blev han leder af en træningslejr for terrorister. Et af hans specialer og et af denne lejrs specialer var giftstoffer. Da vores koalition afsatte Taleban, hjalp Zarqawis netværk med at etablere endnu en lejr, hvor der undervises i gift og sprængstoffer. Den træningslejr ligger i det nordøstlige Irak. (.) De, der hjælper med at drive lejren, er Zarqawis løjtnanter, der opererer i nordlige kurdiske områder uden for den del af Irak, som kontrolleres af Saddam Hussein. Men styret i Bagdad har en agent på højeste niveau i den yderligtgående organisation, Ansar al-Islam, som kontrollerer dette hjørne af Irak. (.) Zarqawis aktiviteter begrænser sig ikke til dette lille hjørne af Irak. Han rejste til Bagdad i maj 2002 for at få lægehjælp og blev i Iraks hovedstad i to måneder, mens han samlede kræfter til igen at kæmpe. Under dette ophold samledes næsten to dusin ekstremister i Bagdad og etablerede en base der. (.) For over tre måneder siden fastslog dette råd, at Irak fortsat udgjorde en trussel mod den internationale fred og sikkerhed, og at Irak forbrød sig groft mod sine forpligtelser til at afruste. I dag udgør Irak stadig en trussel, og Irak begår stadig grove brud. Ved ikke at gribe sin sidste chance til at gå til bekendelse og afruste, har Irak gjort sig skyldig i endnu grovere brud og bragt sig selv nærmere den dag, da landet står over for alvorlige konsekvenser af fortsat at trodse dette råd. Kolleger, over for vores borgere og over for dette råd har vi pligt til at sikre, at vores resolutioner overholdes. Vi skrev ikke resolution 1441 for at komme i krig, vi skrev resolution 1441 for at bevare freden. Vi skrev resolution 1441 for at give Irak en sidste chance. Irak har indtil nu ikke grebet denne sidste chance. Vi må ikke vige tilbage for det, der venter os. Vi må ikke svigte vores pligt og vores ansvar over for borgerne i de lande, som dette råd repræsenterer«.