Opgør om ungarske mindretal

Ungarernes støtte til EU-medlemskabet er faldende, viser en ny gallupundersøgelse. Ungarske politikere beskylder hinanden for at have skylden for den negative udvikling. Kernen i striden er en lov om mindretal, vedtaget under den forrige regering i Budapest. EU har gjort indsigelse mod denne omstridte lov fra 2001, og den kritiseres også af Ungarns nabolande. Nedtur En nylig meningsmåling viser, at opbakningen til EU er gået ned med 17 procent i forhold til tidligere målinger. Det reagerer den socialistiske (socialdemokratiske) regering på med at anklage det euroskeptiske oppositionsparti Fidesz, som nu er i opposition, for med sin nationalisme at styrke EU-skeptiske følelser i landet. Socialisterne forventer, at oppostionen utvetydigt vil støtte Ungarns EU-medlemskab ved den kommende folkeafstemning. Fidesz har svaret med at beskylde socialisterne for selv at have ansvar for befolkningens splittede holdning til unionen. EU's kommissær for udvidelse, Günter Verheugen, har i et brev til ministerpræsident Peter Medgyessy kritiseret mindretalsloven og understreget, at den ikke må gælde i EU-landene og heller ikke i de lande, som ventes at blive medlemmer. Blandt dem er Slovakiet, som konsekvent afviser loven. Kritik fra EU Det kontroversielle punkt i loven handler om, at ungarere i andre lande har ret til forskellige former for hjælp fra Budapest, herunder økonomisk støtte til studier eller arbejde i Ungarn. Slovakiet, hvor over ti procent af de fem millioner indbyggere er etniske ungarere, siger, at det er uacceptabelt, at et andet land skal medbestemme over en del af befolkningen. Verheugen kræver loven lavet om, selv om den allerede er blevet ændret efter tidligere kritik fra EU. Ungarns præsident, Ferenc Madl, en varm tilhænger af EU, siger, at regeringen er indstillet på at lytte til Verheugens kritik. Men oppositionen er rasende og siger, at landets ledelse burde protestere mod brevet fra udvidelseskommissæren. »Ungarn er en uafhængig stat, og det ville være godt, hvis hr. Verheugen og EU tog det til efterretning«, lød reaktionen fra Fidesz' leder, fhv. ministerpræsident Viktor Orban. Orban, kendt både for sin skarpe tunge og sin hyppige kritik af EU, siger også, at Bruxelles ikke skal opføre sig som Moskva, som i 40 år dikterede udviklingen i Ungarn. Orban advarer desuden om, at Verheugens brev kan få titusinder af ungarere til at stemme mod EU. Nabohensyn Verheugens talsmand, Jean-Christophe Filori, vil ikke kommentere Orbans udtalelser, men understregede, at en ny version af loven skal tage hensyn til nabolandenes meninger, og at den bør udarbejdes efter konsultationer med disse lande. De største ungarske mindretal, i alt ca. 3,5 millioner mennesker, lever i Jugoslavien, Kroatien, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Ukraine og Østrig. Fidesz siger, at loven ikke skal gælde i EU-lande, og at den derfor ikke berører østrigske ungarere. Den vil så heller ikke gælde i Slovakiet og Slovenien, når de bliver EU-medlemmer. Men begge lande protesterer mod den allerede nu. Mest indstillet på et kompromis er Rumænien, selv om også det tidligere har sagt, at loven vil skabe konflikter i grænseregioner, hvor befolkningen er blandet. Ungarn vil i de kommende måneder fortsætte forhandlinger om loven med alle involverede lande. Udenrigsminister Laszlo Kovacz håber, at også Slovakiet er indstillet på ny dialog.