Den irakiske præsident Saddam Hussein nægter enhver forbindelse til al-Qaeda og Osama bin Laden. Udtalelsen kom, da den irakiske leder for første gang siden Golfkrigen i 1991 lod sig interviewe til et vestligt medie. »Hvis vi havde en forbindelse til al Qaeda og vi troede på den forbindelse, ville vi ikke skamme os over at indrømme det«, siger den irakiske leder i et interview på den britiske tv-kanal Channel Four. Interviewet med den britiske venstrefløjspolitiker, Tony Benn, blev optaget søndag i et Saddam Husseins paladser og vist dagen før udenrigsminister Colin Powell vil fremlægge beviser mod Irak. Ingen masseødelæggelsesvåben Den britiske regering hævder, uden at uddybe nærmere, at der er 'forbindelser' mellem al-Qaeda og personer inde i Irak, som anklages for at nægte at leve op til FNs krav om at opgive kemiske, biologiske og atomvåben. Saddam Hussein insisterede i interviewet med Tony Benn på, at Irak ikke har nogen masseødelæggelsesvåben, og at landet desuden har opfyldt sine forpligtelser i forbindelse med FN-resolution 1441. Men han sagde, at verden står i en "farlig situation". »Der findes kun én sandhed, og derfor siger jeg til jer som så mange gange før, at Irak lige meget hvad ikke har nogen masseødelæggelsesvåben«, sagde den irakiske præsident ifølge den engelske oversættelse på Channel Four.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup




























