En støtteerklæring til USA, som otte europæiske ledere har indrykket i 12 europæiske aviser, er ikke udtryk for den fælles holdning i EU. Mandag enedes de 15 udenrigsministre under det græske formandskab om at give FNs Våbeninspektører mere tid, og i dag vedtog EU-Parlamentet en resolution, som fraråder en ensidig militær aktion mod Irak. Alligevel siger EU-Kommissionens formand, Romano Prodi, og udenrigskommissær Chris Patten, at de otte statslederes brev er helt i tråd med EUs holdning. »Jeg læser ikke brevet fra de otte ledere som værende i strid med konklusionerne fra udenrigsministermødet«, sagde Romano Prodis talsmand, Jonathan Faull. Græsk EU-formand kendte ikke brevet Det åbne brev er ikke forfattet i EU-regi. Tyskland og Frankrig, som har en noget mere forhandlingsvenlig holdning til Irak, er ikke medunderskrivere, og det græske EU-formandskab var ikke inddraget. Brevet "ligger uden for Den Europæiske Unions rammer", siger en talsmand for det græske udenrigsministerium. EU-Parlamentet var delt Der var langt fra enighed i EU-Parlamentet om resolutionen, der udtrykker parlamentets ubehag over for den truende krig. 247 stemte for den ikke-bindende resolution, 209 stemte imod og 26 var fraværende. »Brud på FNs Sikkerhedsråds resolution 1441 som de måtte være identificeret af FNs våbeninspektører retfærdiggør ikke en militær aktion«, hedder det i resolutionen fra EU-Parlamentet i Strasbourg. »Et forebyggende angreb af USA og dets allierede vil være en overtrædelse af international lov og føre til en dybere krise i regionen«, hedder det videre i resolutionen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Michael Jarlner
Debatindlæg af Trine Ring




























