Iran har løsladt en 80-årig præst, der engang så ud til at være ayatollah Khomeinis arvtager i den islamiske revolution, men faldt i unåde og blev et vigtigt symbol for landets reformfløj. Løsladelsen kommer i en periode, hvor kampen mellem konservative - under ayatollah Ali Khamenei - og reformivrige - ledet af præsident Mohammad Khatami - ser ud til at bølge ligeligt i begge retninger med små sejre til snart den ene side, snart den anden. I husarrest siden 1997 Den aldrende ayatollah Hussein Ali Montazeri havde siddet i husarrest siden november 1997, da han torsdag formiddag blev lukket ud i friheden. Det var rygtedes i nogle dage, at Montazeri - som Khomeini engang kaldte 'mit livs frugt' - skulle løslades på grund af frygt for, at han ville dø i fangenskab. Det kunne udløse massedemonstrationer i gaderne blandt de reformsøgende. Afviser handel Konservative aviser har de seneste dage skrevet, at Montazeri havde slået en handel af med de øverste præster: Han skulle tie stille med sin systemkritik mod at få sin frihed. Men det afviste han vredt. »Jeg vil fortsætte med at tale om disse emner og med at handle«, sagde præsten ifølge internationale nyhedsbureauer til omtrent 600 tilhængere i sin første tale i over fem år. Vendte sig mod henrettelser Montazeri faldt i unåde for 15 år siden, da han offentligt vendte sig mod bl.a. henrettelse af politiske fanger. Dermed blev det ikke ham, men den mere konservative Khamenei, der i 1989 overtog ledelsen af Iran ved Khomeinis død. I det følgende årti fortsatte Montazeri sin kritik, og i 1997 trådte han langt over de usynlige 'røde linjer', da han sagde, at Khamenei ikke var kompetent til at udstede religiøse domme. Det udløste husarresten. Montazeris løsladelse kan ses som en lille sejr til reformfløjen i den kamp, der netop bølger frem og tilbage. Journalister bag afspærring I sidste uge indførte præstestyret således en ny lov, der var et stort tilbageskridt for den iranske pressefrihed: Fremover skal alle journalister, der ønsker et interview med regeringsmedlemmer, stille sig op bag en afspærring med røde bånd i regeringskontoret. Her skal de vente, til de bliver kaldt frem. Loven er officielt inført for at »forhindre uordentlig optræden« blandt journalisterne. Men pressen har klaget over, at den begrænser muligheden for frie interview med ministrene. Det statslige nyhedsbureau, IRNA, kunne onsdag fortælle, at en gruppe journalister indfandt sig bag denne afspærring og klagede til præsident Khatami samt nogle af hans ministre. Præsidenten erklærede sig enig i kritikken, og en journalist pegede på de røde bånd, der adskilte de to grupper og spurgte, hvad de skulle gøre. 'Bryd de røde linjer' »Bryd de kunstige røde linjer«, lød det fra præsidenten. Hvorefter journalisterne maste igennem afspærringen og slog en halvcirkel om præsidenten, der smilende mindede dem om, at de også skulle passe på den nationale sikkerheds røde linjer. En bittersød kommentar til, at han gerne ser udfordringer mod de konservative præster, men med måde. Til gengæld kan tirsdagens benådning af to efterretningsagenter, der var idømt dødsstraf for mordet på fire systemkritikere i 1998, ses som et slag i ansigtet på reformfløjen. Tilgivelse Ifølge Irans højesteret har de dræbtes familier nu tilgivet morderne. Derfor blev dommene omstødt til livsvarigt fængsel. Det var usikkert, hvad der skete med dødsdommen over en tredje agent. Kritikere af det iranske regime har flere gange sagt, at agentrene kun var syndebukke, og at mordene var beordret af styret.