Nej til sikkerhedstjek under parykken

Adskillige lufthavne verden over har indført krav om, at passagererne affører sig sko og paryk som led i den almindelige sikkerhedsrutine før afrejsen. Men i Københavns Lufthavn har sikkerhedschef Arno Thiesen besluttet at lade kunderne beholde både sko og kunstigt hår. »Der må være en grænse. Og det er altså ikke skoene, der er farlige«, forklarer Arno Thiesen. I ugerne efter 11. september 2001 blev der i Københavns Lufthavn indført en 'nultolerance'-holdning til knive, sakse og spidse genstande. Intet måtte komme med ind i flykabinen. Antallet af beslaglagte genstande steg fra 2.000 månedligt til omkring 7.000. Samtidig steg antallet af såkaldte spottjek - en ekstra grundig undersøgelse af tilfældige passagerer. »Det betød køer og ventetid. Vi måtte ændre procedure og bruge mere personale. Men nu er vi tilbage til før 11. september«, siger Arno Thiesen. En af årsagerne er, at den rigide holdning til spidse genstande blev lempet i foråret 2002 efter opfordring fra de europæiske luftfarts-organisationer. Nu er små sakse og mindre knive tilladt. Plastikbestik Også SAS ændrede politik efter terrorangrebene. Knive og gafler i metal blev efter opfordring fra USA udskiftet til plastik om bord. Men udover oversøiske ture til USA, hvor metalbestik stadig er forbudt, så er det almindelige service nu tilbage. Den låste dør ud til cockpittet er også en af konsekvenserne af 11. september. I alt anslår SAS, at de forskellige sikkerhedstiltag har kostet selskabet en halv milliard kroner i øgede udgifter. Forskellig reaktion Sikkerhedscheferne rundt omkring i verden har reageret vidt forskelligt på truslen om den nye terrorisme i lufthavnene. Nye kontrolforanstaltninger i Europas største lufthavn i Frankfurt har forlænget rejsetiden med 45 minutter. Hver fjerde passager i Storbritannien bliver nu kropsvisiteret, og siden 11. september er der beslaglagt seks millioner genstande. I Milanos Linate-lufthavn er tiden på sikkerhedstjek steget fra få minutter til en time. I Libanon er der periodevis kropsvisitering af alle passagerer. I Qatar forbyder myndighederne, at der medbringes tændstikker eller lightere i kabinen. Og så er der sko-tjek i flere lande. Sikkerhedskontrollen eksploderede efter terrorangrebet 11. september 2001. Mange så bombemænd overalt - navnlig hvis medpassagererne ikke var helt så lyse i huden - og hele sikkerheden omkring luftfart blev skærpet. Bukserne ned Alligevel fik frygten for at betræde fly endnu et nøk opad, da det i december 2001 lykkedes Richard Reid iført gummisko fyldt med sprængstof at sidde i America Airlines-flyet fra Paris til Miami. En lang række af verdens lufthavne indførte tjek af sko, især hæle, for at fremtidens terrorister ikke skulle bruge denne metode. Men ikke i Københavns Lufthavn. »Sprængstof kan være gemt alle mulige andre steder. Hvis nu nogle gemmer det i bukserne, skal alle så i fremtiden til at tage bukserne af? Vi slår en streg og siger, at vores sikkerhedskontrol er god nok. Det begynder at ligne vanvid«, siger Arno Thiesen. Han understreger dog, at sikkerheden i Københavns Lufthavn er en af de bedste i verden, så det skal altså ikke opfattes som en nonchalant holdning til sikkerhed. Men der skal være måde med galskaben. »Du kan snildt lave den bedst tænkelige sikkerhed overhovedet, men så får man ikke nogen ud at flyve. Derfor handler det om, at du skal opnå den bedst mulige sikkerhed, men samtidig sørge for, at folk kommer af sted, og systemet fungerer så effektivt som muligt«, siger Arno Thiesen.