Elfenbenskystens hær nægter oprørere plads i regering

Lyt til artiklen

Hæren i Elfenbenskysten gør i en erklæring tirsdag aften klart, at den ikke kan acceptere, at oprørsbevægelsen får en plads i en fremtidig samlingsregering i det borgerkrigsplagede land. En plads til oprørerne er ellers et af punkterne i den fredsaftale mellem parterne, der blev indgået i Paris i sidste uge. Afviser 'indtrængende' oprørsdeltagelse i regering »Forsvaret og sikkerhedsstyrkerne er for en national overgangsregering, men afviser indtrængende tilstedeværelsen af oprørere i en fremtidig regering«, skriver hæren i en erklæring til landets præsident, Laurent Gbagbo. Hæren understreger videre i brevet, at den også er imod en regruppering og afvæbning af hæren. Fredsaftalen 'kan føre til national sprængning' Fredsaftalen fra Paris, skriver hæren, er allerede i gang med at så nye stridigheder, hedder det. »Fremfor for at bidrage til jagten på fred indeholder fredsaftalen kim til national sprængning«, skriver hæren. Voldsomme gadekampe Voldelige gadekampe er tirsdag brudt ud, da grupper af tilhængere af præsident Gbagbo har været i sammenstød med de muslimske oprørere, hvis magtcentrum ligger i den nordlige del af landet. De overvejende kristne Gbagbo-støtter mener, at Frankrig har vredet armen rundt på præsidenten og tvunget ham til at underskrive en aftale, som favoriserer oprørerne. Fra Paris opfordrer lederen af den største gruppe oprørere, MPCI, præsident Gbagbo til at respektere fredsaftalen. En talsmand for Gbagbo har svaret, at præsidenten gør sit bedste for netop dét.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her