Hvis USA i løbet af kort tid går i krig mod Irak bliver det uden støtte fra vennerne i NATO. Fire NATO-lande, med Frankrig og Tyskland i spidsen, blokerede i går for en beslutning i NATO om, at alliancen skal støtte en krig. Amerikanerne har bedt NATO om blandt andet at stille Awacs- overvågningsfly til rådighed, ligesom de har bedt om logistisk støtte og om, at NATO opstiller Patriot-missiler i Tyrkiet, for at forsvare landet mod et eventuelt modangreb fra Irak. Modstanden mod amerikanernes ønske om NATO-støtte skyldes blandt andet, at Tyskland og Frankrig mener, at det stadig er muligt med fredelige midler at afvæbne Irak. FN skal med Samtidig understregede de to europæiske stormagter, at en beslutning om krig skal besluttes i FN's Sikkerhedsråd, hvor begge er medlemmer i øjeblikket. Det gentog både den tyske kansler, Gerhard Schröder, og den franske præsident, Jacques Chirac, da de i går mødtes i Paris for at fejre 40-års jubilæet for den fransk-tyske Elyséetraktat, der markerede afslutningen på fjendskabet efter Anden Verdenskrig. De to lande er enige om den sag, understregede Jacques Chirac. »For os er krig altid den sidste løsning. Alt må gøres for at undgå krig«, siger Jacques Chirac. Venter på den 27. januar Og diplomater understreger netop over for Reuters, at afslaget ikke er et principielt afslag på at støtte en krig mod Irak, men at det er for tidligt at tage stilling, før alle andre muligheder er afprøvet. FN's våbeninspektører arbejder stadig i Irak, og i næste uge skal de igen aflægge rapport til FN's Sikkerhedsråd. Efter den dag kan situationen være ændret. »I princippet støtter alle det, som er foreslået, især det som handler om at forsvare Tyrkiet. Mit gæt er, at billedet vil ændre sig efter den 27.«, siger en NATO-kilde til Reuters. NATO-afslaget understreger dog, at de europæiske NATO-lande er dybt splittede i spørgsmålet om en krig i Irak. Mens Frankrig og Tyskland taler for en fredelig løsning, var Storbritanniens udenrigsminister, Jack Straw, i går på vej til Washington, for at diskutere sagen med sin amerikanske kollega. Dansk støtte til USA Briterne har allerede 26.000 mand i området, hvor de har sluttet sig til de mere end 100.000 amerikanske tropper. Danmark var blandt de lande, der støttede USA i går i NATO. Derimod efterlod statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i går tvivl om, hvorvidt Danmark også støtter USA's holdning om, at krigen kan indledes uden endnu en beslutning i FN's Sikkerhedsråd. I Folketingets spørgetid undlod statsministeren at svare direkte på spørgsmålet, og han er derfor indkaldt til et hastemøde i Udenrigspolitisk Nævn.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























