Antikrigs-protesterne vokser sig stærke i USA

Modstanden mod en krig mod Irak er muligvis ikke stor i USA, men den breder sig som ringe i vandet. Oppositionen breder sig fra studerende, det yderste venstre og gamle Vietnam-demonstranter til miljøgrupper, fagforeninger og sågar konservative, republikanske forretningsfolk. Helsides-annoncer i Wall Street Journal En republikansk erhvervsgruppe har betalt for en helsides annonce i avisen Wall Street Journal, hvor den advarer USA's præsident George W. Bush om, at »verden ønsker verden afvæbnet, men De må finde en bedre måde at gøre det på«. Fredsbevægelsens tilslutning blev lørdag testet i bidende kulde i Washington og det både klimatisk og politisk lunere San Francisco. Flere end 100.000 på gaden i Washington 26. oktober deltog 50.000 i protestaktioner i vestkystbyen og over 100.000 i forbundshovedstaden. Arrangørerne anslog, at de tal blev passeret ved lørdagens demonstrationer. På trods af en særdeles populær præsident, bred støtte til krigen i Afghanistan og kun lidt omtale i medierne er protestbevægelsen ved at vokse sig stor. 'OK at være imod krigen' Ikke alene fløj aktivister til og kom i busser fra hele landet til de to storbyer, men i mange andre byer arrangerede folk også demonstrationer. »Jeg ved ikke, om vi kan stoppe krigen«, sagde den arbejdsløse aktivist Jay Martin forleden til avisen USA Today. »Landet er så stort, at en hvilken som helst sag kan få 100.000 på gaden, men hver gang der er en demonstration, så forstår folk, at det er i orden at være imod krigen«. Mere repræsentative bevægelser Dagens anti-krigsdemonstranter kalder sig fredsaktivister og er langt mere repræsentative for den amerikanske befolkning, end de mere aggressive Vietnam-demonstranter var det. Fredsbevægelsen forsøger at samle et net af koalitioner. Bedre til at planlægge end hippierne Den er langt bedre til at planlægge og organisere end anti-krigsdemonstranterne med rod i hippiebevægelsen og de glade 60'ere med drønende rockmusik, fri kærlighed og stoffer. Organisationer som weekendens hovedarrangør, International ANSWER (Act Now to Stop War and End Racism), er bedre til at rekruttere aktivister og samle penge ind end Vietnam-aktivisterne. Man har formået at få eksempelvis kvækerne og Peace Action, som stod bag den første, store Vietnam-demonstration i New York i 1965, til at samarbejde. Internettet effektivt Og så har nutidens fredsaktivister internettet. Med et enkelt tryk når de via masseforsendelser af e-mails ud til tusinder af folk, og man får også fat i langt flere ved at oprette informative hjemmesider end ved at uddele brochurer foran supermarkedet. Den internetbaserede organisation MoveOn.org hævder, at den har 600.000 medlemmer. Ud af starthullerne Resultatet er, siger fredsaktivisterne selv, at de er kommet ud af starthullerne langt tidligere end Vietnam-demonstranterne. Under Vietnam-krigen begyndte protesterne først, da amerikanske soldater kom hjem i ligposer. Nu demonstrerer man, endnu inden krigen er begyndt og mener, at man faktisk har en god chance for at stoppe krigen eller i hvert fald tvinge USA til at samarbejde med FN, før de første skud bliver affyret. Sang for fred I modsætning til Vietnam-æraens ofte voldelige billeder og retorik så er nutidens politiske budskaber mere afbalancerede. Det skyldes muligvis, at fredsbevægelsen ikke alene styres af studenter. Det har for eksempel fået bedstemødre til hver weekend at deltage i fredsspadsereture i St. Paul. Medlemmer af Sang for Fred rejser med togene i San Francisco og underholder rejsende med fredssange, og 38 byråd har vedtaget anti-krigsresolutioner.