Begyndelsen til enden for USA's dødsstraf

Et solidt flertal af den amerikanske befolkning støtter i princippet dødsstraf. Men flere og flere indser, at den ikke fungerer. De fleste fanger på dødsgangene bliver aldrig henrettet. Mange er havnet på dødsgangene ved en fejltagelse, og flere og flere dødsdomme bliver omstødt. »Det, vi oplever i øjeblikket, er begyndelsen til enden for dødsstraffen i USA«, spår Richard Dieter fra Death Penalty Information. En organisation, der hverken er for eller imod dødsstraf, men indsamler fakta om straffemetoden. Dødsdømte benådet Dødsstraffen fik et nyt skud for boven i weekenden, da den afgående guvernør i Illinois, George Ryan, forvandlede samtlige 167 dødsstrafdomme i staten til fængsel på livstid. Modstanderne jublede, mens tilhængerne rasede og henviste til, at mellem 65 og 70 procent af amerikanerne går ind for dødsstraf. »Folk støtter i teorien dødsstraf, men spørgsmålet er, om den kan fungere i praksis. Og det ser de, at den ikke gør. Antallet af dødsdomme er faldet med 50 procent, antallet på dødsgangene falder også, og det samme gælder henrettelser. Befolkningen er om end nødigt ved at indse, at dødsstraffen ikke duer. Der er ikke om tale om en moralsk beslutning«. Holdningsændring Dieter siger til Politiken, at der skal mere end en stat til, før Højesteret griber ind og vurderer, hvorvidt dødsstraffen skal afskaffes eller ej. Men hvis andre stater følger Illinois' eksempel, og der ganske langsomt sker en holdningsændring, så kan Højesteret tage skridt til at beskrive straffen som »grusom og usædvanlig« og afskaffe den. Men det sker ifølge Dieter hverken i år eller næste år. »Jeg tror, at andre stater først vil se på rapporten fra Illinois og indføre reformer for at undgå en lignende krise, så mange fejl og megen uretfærdighed undgås. Derfor vil vi i den kommende tid se reformer for at undgå, at uskyldige bliver dømt og henrettet«. »Kun halvdelen af staterne tillader dna-prøver under appel. Desuden skal tiltalte have kvalificeret advokatbistand både under retssagen og appellen. Kun få stater har det, og de har kun få dødsdomme. Alle afhøringer skal videofilmes, og man bør ikke bruge medfanger som vidner, fordi de har en egen interesse i at opfylde myndighedernes ønsker«. Retarderede kan ikke henrettes Sidste år fastslog Højesteret, at mentalt retarderede ikke længere kan henrettes, og at tiltalte i dødsstrafsager skal stilles for en jury. En dommer kan ikke egenhændigt afsige en dødsdom, og Dieter spår, at Højesteret snart vil fastslå, at kriminelle, der begår deres handlinger som mindreårige, ikke kan dømmes til døden. Ofrets farve afgørende 86 procent af henrettelserne i USA finder sted i sydstaterne, og Texas står for næsten halvdelen. Det kan være årsagen til, at så mange sorte befinder sig på dødsgangene. »Race spiller helt sikkert en rolle. Ikke forbryderens hudfarve, men ofrets. Hvis man dræber en hvid person, så er der en langt større risiko for at blive dømt til døden. Hvide ofre vækker langt større opmærksomhed hos offentligheden og anklagerne end andre racer«, siger Richard Dieter.