EU kan blive endnu større

Serbien, Kroatien, Makedonien og Bosnien kan blive de næste lande, der sidder med rundt om bordet og træffer beslutninger i EU. Det sagde Grækenlands ministerpræsident Costas Simitis, da grækerne fredag for alvor tog hul på deres halve år som EU's formandsland. Den helt store opgave under det græske formandskab bliver at arbejde videre med den udvidelse med ti nye lande, som blev besluttet på topmødet i København. Traktaten om udvidelsen skal underskrives i Athen til april, men grækerne vil videre endnu. Kroatien har allerede sagt, at det vil søge om medlemskab, men de øvrige Balkanlande er også velkomne. »Kroatien er en del af Europa, og alle europæiske lande kan blive kandidater, hvis de opfylder kriterierne. Det samme gælder de øvrige Balkanlande. Der er store økonomiske og sociale forskelle samt politiske problemer, og det vil tage tid, men det skal nok blive løst«, siger Costas Simitis. Klart budskab EU-kommissionens formand, Romano Prodi, er enig. »EU's udvidelse stopper ikke i Athen. Vi skal sende et klart budskab til landene på Balkan om, at døren er åben, og at de på lang sigt hører til i EU. De kan alle blive medlemmer, hvis de lever op til EU's kriterier«, siger Romano Prodi. EU's grænser Men både Simitis og Prodi understreger, at der er brug for en diskussion om, hvor EU's grænser går. Diskussionen er aktuel ikke mindst på grund af Tyrkiets ønske om at blive optaget i EU, men køen af mulige kandidater er lang. Israel, de nordafrikanske lande og lande i Kaukasus har været på tale, og derfor er det nødvendigt at sætte en grænse. »Debatten om EU's grænser skal i gang. Det er klart, at der både er geografiske, politiske og kulturelle grænser, og det må vi diskutere«, siger Romano Prodi. Europæisk union Også Costas Simitis understreger, at døren ikke vil være åben for alle. »Der er fysiske grænser for EU, og det skal tages med i overvejelserne. EU er en europæisk union«, siger Costas Simitis. Udtalelserne faldt i forbindelse med, at EU-kommissionen i går var i Athen for at diskutere det kommende halve års arbejde med det græske formandskab. Debatten om EU's grænser skal i gang. Det er klart, at der både er geografiske, politiske og kulturelle grænser, og det må vi diskutere«Grækerne har sat fem prioriteter for deres formandskab, som kommissionen fuldt ud tilslutter sig. Den vigtigste opgave bliver at sikre EU's udvidelse, men derudover vil grækerne give høj prioritet til hele integrationsområdet. Desuden vil arbejdet med at udforme en ny EU-traktat stå højt, og så skal den såkaldte Lissabonproces have mere fart på. Reformer Målet med Lissabon-processen er, at EU i 2010 skal være den mest konkurrencedygtige økonomi i verden, og det vil kræve, at EU-landene vedtager en lang række reformer på blandt andet arbejdsmarkeds-, uddannelses- og socialområdet i løbet af de kommende år. Endelig vil Grækenland i de kommende seks måneder arbejde for, at EU's udenrigs- og forsvarspolitik styrkes. EU vil meget gerne spille en større rolle internationalt, men problemet er, at det er svært for de nuværende 15 lande at blive enige, og det vil blive endnu sværere i et udvidet EU.