Tyrkiet forsøger ved hjælp af internationale traktater af ældre dato at retfærdiggøre tyrkiske krav på oliefelter i det nordlige Irak, hvor befolkningen hovedsageligt er kurdere. Vestlige og arabiske diplomater advarer om, at hvis Tyrkiet kommer til den konklusion, at landet har rettighederne til oliefelter tæt på byen Kirkuk i det nordlige Irak, kan det lægge hindringer i vejen for bestræbelserne på at inddrage irakiske kurdere i et amerikansk ledet angreb på Irak. Samtidig vil det øge frygten i den arabiske verden for, at krigens egentlige hensigt er at skaffe USA kontrol over Iraks olierigdomme. »Tyrkiet leger med ilden«, advarer en arabisk diplomat. Kolonimagt i Irak Tyrkiet har en fortid som imperium indtil afslutningen på Første Verdenskrig og er tidligere kolonimagt i Irak. Tyrkiet har gentagne gange advaret om, at det vil gribe ind i det nordlige Irak, hvis de irakiske kurdere forsøger at etablere deres egen stat. Tyrkiet har også sagt, at det ikke vil acceptere kurdisk kontrol over de nordlige oliefelter i et ændret Irak efter Saddam Hussein. Tyrkiet har desuden sagt, at det vil modsætte sig britisk militær tilstedeværelse i det nordlige Irak som et resultat af et amerikansk ledet angreb, fordi briterne afløste tyrkerne som kolonimagt i Irak efter Første Verdenskrig. Den tyrkiske udenrigsminister Yasar Yakis bragte spørgsmålet om mulige tyrkiske krav på oliefelterne på dagsordenen med følgende udtalelse: »Hvis det viser sig, at vi har disse rettigheder, er vores opgave at forklare dette over for det internationale samfund og vores partnere og sikre disse rettigheder. Vi må undersøge, om udviklingen i de senere år har ophævet disse rettigheder«, sagde Yasar Yakis. Tyrkisk chance Udenrigsministeren sagde videre, at den tyrkiske regering gennemgår de traktater, som blev vedtaget i kølvandet på Det Osmanniske Riges fald, og som var med til at tegne det nye kort over det moderne Mellemøsten. Tyrkerne retter især deres fokus mod mulige retmæssige krav på oliefelterne ved byerne Kirkuk og Mosul. De arabiske lande har længe være af den opfattelse, at Tyrkiet aldrig har givet afkald på sine krav på disse områder. Lige siden, at krigen mellem Iran og Irak brød ud i 1980, har de samtidigt frygtet, at Tyrkiet måske kunne se en chance for igen at få kontrol over områderne. Følsom sag Det står dog ikke klart, hvordan Tyrkiet ønsker at gøre brug af sine eventuelle krav på de irakiske oliefelter. Tyrkiske embedsmænd siger, at Tyrkiet ikke vil forsøge at opnå direkte kontrol. I stedet vil man forsøge at bruge disse rettigheder, når fremtiden for det nordlige Irak skal forhandles. Udenrigsminister Yakis siger, at han forestiller sig en fortsat irakisk kontrol. Det indebærer, at Tyrkiet ikke vil acceptere kurdisk kontrol over oliefelterne. »Det er en følsom sag for os. Vi diskuterer det med USA. De siger hver gang, at de forstår vores bekymringer og deler vores synspunkter«, siger Yakis til en tyrkisk avis. Tyrkiet har allerede interesser i den irakiske olie. FN's Sikkerhedsråd stadfæstede for 18 måneder siden det statslige tyrkiske olieselskabs rettigheder til at foretage prøveboringer på omkring tyve lokaliteter nord for Kirkuk. Tyrkiske embedsmænd siger, at de tyrkiske interesser i det nordlige Irak handler om mere end at forhindre kurdisk statsdannelse for at beskytte den tyrkisk talende minoritet i regionen. 16 års kampe Tyrkiske soldater opererer allerede i de områder, som kurderne kontrollerer i det nordlige Irak, hvor britiske og amerikanske fly fra baser i det sydøstlige Tyrkiet håndhæver flyveforbuddet over det nordlige Irak. Tyrkiet er bekymret for, at kurdisk kontrol over oliefelterne vil påvirke stabiliteten i det kurdiske område i det nordlige Irak. Tyrkiet frygter, at det nordlige Irak vil blive inspirationskilde for Tyrkiets øvrige kurdiske befolkning. Der er omkring 12 millioner kurdere i Tyrkiet. Tyrkiske sikkerhedsstyrker nedkæmpede i 1999 de kurdiske oprørere efter 16 års hadefulde kampe i det sydøstlige Tyrkiet, som krævede omkring 30.000 menneskeliv. Et tyrkisk dagblad trykte for nylig et kort, der stammede fra en hjemmeside (www.kdp.pp.se), som tilhører Kurdistans Demokratiske Parti, KDP. KDP kontrollerer det nordlige Irak sammen med en anden gruppe, Den Kurdiske Patriotiske Union, PUK. Kortet viste grænsedragningen omkring en uafhængig kurdisk stat, der ifølge kortet vil strække sig ind over dele af det sydøstlige Tyrkiet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























