Efter en lynkrig mod Irak og fjernelsen af landets diktator Saddam Hussein skal amerikanske styrker holde landet besat i mindst 18 måneder under civil ledelse. Iraks oliefelter skal sikres, så de kan finansiere genopbygningen af landet. Kun Hussein selv og hans nærmeste medarbejdere skal stilles for en domstol. Det er hovedindholdet af den plan, som den amerikanske præsident George W. Bushs nærmeste rådgivere er ved at finpudse ifølge avisen New York Times. Ambitiøs plan på Iraks vegne USA har opgivet at etablere en overgangsregering inden eller kort efter en eventuel krig mod Irak. Ikke siden besættelsen af Japan og Tyskland efter Anden Verdenskrig har USA haft så ambitiøse planer om at administrere et andet land. Strider imod valgløfter De strider også imod Bushs egne løfte fra valgkampen i 2000, om at USA ikke vil deltage i såkaldt »genopbygning af nationer«, men med erfaringerne fra Afghanistan har Det Hvide Hus erkendt, at man ikke blot kan overlade irakerne til sig selv efter en krig. I mindst halvandet år efter krigens ophør skal en talstærk amerikansk styrke forblive i Irak for at holde fred, fange Husseins støtter og holde landet samlet. For ikke at give indtryk af at være en kolonimagt, skal der indsættes en civil administration. Udvalgte vil få amnesti Kun Hussein selv og hans nærmeste medarbejdere skal stilles til ansvar for deres handlinger. Officerer og magthavere, som hjælper med at vælte Hussein, får en form for amnesti. Et af forslagene går ud på at etablere en sandheds- og forsoningsproces efter sydafrikansk model, så den menige iraker kan få kendskab til de forbrydelser, der er begået mod menneskeheden under Hussein. Vil kæmpe for olien Hussein vil muligvis forsøge at ødelægge Iraks oliereserver, hvis han kan se enden på sit regime. Det vil amerikanerne prøve at hindre, så olien kan komme irakerne til gavn under genopbygningen og naturligvis også eksporteres til lande som USA. Ingen overgangsregering med eksilirakere Ideen om en overgangsregering især bestående af eksilirakere er amerikanerne ved at opgive. Overgangsregeringen skulle fungere som en bro mellem den amerikanske besættelseshær og en demokratisk valgt regering. Problemet er, at eksilirakerne ikke har den store opbakning inden for Iraks grænser. Civil administrator I stedet skal en civil administrator lede landet, indtil der kan afholdes valg. Demokratiforskeren Jeffrey Goldfarb fra New School University sagde i oktober til Politiken, at det er nødvendigt for USA at samarbejde med den irakiske opposition: »Hvis USA invaderer Irak, vil vi efterfølgende forsøge at indføre demokrati. Jeg håber ikke, at vi vil handle på egen hånd. En demokratisk fremtid i Irak skal også udspringe fra oppositionen«. Ny civilisation Indsættelsen af en civil administration kan muligvis betyde en udvidet rolle for FN og lande som Frankrig og Rusland, der i begyndelsen var særdeles skeptiske over for en ny krig mod Irak. USA mener, at den nuværende FN-resolution 1441 er tilstrækkeligt grundlag til at gå i krig, hvis Irak ikke lever op til forpligtelserne i den. Det samme gør amerikanernes mest trofaste forbundsfælle, Storbritannien, men briterne ser gerne som et andet permanent medlem af FNs Sikkerhedsråd, Frankrig, endnu en resolution, der kan legitimere krigen i verdens øjne. Store franske og russiske interesser Frankrig og Rusland har store olieinteresser i Irak og med en ny resolution vil vejen banes for, at franskmændene og russerne får en rolle i et post-Hussein Irak, skriver avisen International Herald Tribune. Genopbygningen vil dermed ikke blot ske på amerikanske præmisser. FNs Sikkerhedsråd, hvor Frankrig og Rusland især udøver deres globale indflydelse, vil heller ikke blive marginaliseret. Desuden kan en ny resolution betyde et comeback for de to landes indflydelse i Mellemøsten, efter at den i årevis er gået støt tilbage. 'Bomber stort set hver eneste dag' I mindst fire måneder har omkring 100 specialuddannede amerikanske soldater og 50 CIA-agenter sammen med kommandosoldater fra Jordan, Storbritannien og Australien opereret i små grupper inden for Iraks grænser, skrev avisen Boston Globe i sin søndagsudgave. Specialstyrkerne skal netop være med til at sikre oliefelterne. Samtidig udpeger de affyringsramper for Scud-missiler, markerer minefelter og styrer amerikanske bombefly mod irakiske luftforsvarssystemer. Amerikanerne angriber irakiske mål i de såkaldte ikke-flyvningszoner. »Vi bomber stort set hver eneste dag, når vi patruljerer i ikkeflyvningszonerne, hvor vi ødelægger luftforsvarsstillinger«, sagde analytikeren Timur Eads, som er tidligere officer i specialstyrkerne og tog del i den første Golfkrig, til Boston Globe. Krigen begyndt »Samtidig er der gang i alle mulige CIA- og specialstyrkeoperationer, så jeg vil beskrive det som begyndelsen på krigen«. CIA og specialstyrkerne arbejder sammen med kurdiske oprørere i Nordirak, der ikke just er kendt for deres begejstring for Hussein. De betales i tusindvis af dollar for deres indsats.