Nordkorea kan allerede være i besiddelse af en mindre mængde plutonium, meddeler det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA) ifølge det japanske nyhedsbureau Kyodo. Det radioaktive materiale er i givet fald blevet oparbejdet på atomanlægget i Pyonyang, siden Nordkorea genåbnede det i sidste måned. Energiagenturet lufter sin formodning i en rapport, som er blevet fordelt til IAEA's 35 medlemslande. Nok til 'beskidt bombe' Ifølge IAEA vil mængden af plutonium stadig være for lille til en rigtig atombombe. Til gengæld er der materiale nok til en såkaldt 'beskidt bombe', som kan sprede radioaktivt materiale på et mindre område, hvis den bliver detoneret. Kilder i IAEA tror ifølge Kyodo, at Nordkorea også oparbejdede plutonium på anlægget i begyndelsen af 1990'erne. IAEA vil samarbejde På et møde i Wien i denne uge udsendte IAEA's bestyrelse en resolution, hvori den advarer Nordkorea om enten at samarbejde med organisationens inspektører eller blive indberettet til FN's Sikkerhedsråd for brud på atomare sikkerhedsforanstaltninger. Spændingen på Korea-halvøen har været stigende, siden Nordkorea genåbnede sin reaktor i december og smed IAEA's inspektører ud. Det skete efter, at USA havde stoppet den årlig leverance af 500.000 ton olie med henvisning til, at Nordkorea bryder atomaftalen fra 1994.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Halime Oguz
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen