Rester af sprængstof fundet hos fransk bagagemedarbejder

Lyt til artiklen

Fransk politi har indledt en efterforskning af en bagage-medarbejder, der i sidste uge blev anholdt i en lufthavn i Paris. I mandens garderobeskab har politiet fundet rester af et stof, der kan være et sprængstof, siger en kilde ved politiet i dag. Den 27-årige Abderazak Besseghir, der er franskmand af algerisk oprindelse, blev lørdag arresteret, efter at politiet havde fundet to pistoler, fem klumper plastisk sprængstof, to detonatorer og en sikkerhedslunte i hans bil i Paris' travleste lufthavn Roissy-Charles de Gaulle. Fastholder uskyld Besseghir erklærer sig uskyldig og har sagt, at genstandene i bilens bagagerum var blevet plantet, siger kilder ved politiet. En af kilderne sagde, at politihunde i dag snusede sig frem til et mistænkeligt stof i Besseghirs personlige garderobeskab i lufthavnen, og at eksperter nu er ved at undersøge rester af stoffet for at se, om det matchermed de sprængstoffer, der blev fundet i hans bil. Politiet har også fundet rester af sprængstof på bilens bagsæde, siger kilden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her