Med penge skal land bygges

På toppen af et faldefærdigt etagebyggeri i centrum af Kabul sidder en gruppe drenge og bundter et meterhøjt bjerg af pengesedler. Overalt på det flade tag er der travlhed. Under et endeløst antal ledninger har en gruppe mænd dannet kø omkring nogle unge fyre med satellittelefoner. De indtager en central rolle i den daglige børshandel i Kabul, hvor valutakurser er noget, man får ved at betale for et opkald til udlandet. På få minutter spredes rygtet om, at kursen på den saudiarabiske riyal er steget et point. Ny national valuta Hvad der dog optager langt flere, er den aktuelle pris på gamle afghanske pengesedler. Efter et hektisk år med opbygning af en afghansk administration, der lå i ruiner efter Talebantiden, er turen nu kommet til en udskiftning af landets valuta. Små nye sedler i eurostørrelse og med et moderat antal nuller skal erstatte de lasede værdiløse afghani, der findes i flere lokale udgaver til tilsvarende varieret værdi. Målet er at skabe en fælles national valuta, der kan være med til at samle landets 32 provinser. Samt ikke mindst, at sikre landet en plads i det internationale pengesamfund. Kaotiske tilstande I børsgården nærmer menneskemylderet sig kaotiske tilstande. Gamle afghani byttes i hektisk tempo med knitrende nye sedler, der dukker op fra inderlommer under de brune tæpper, der udgør afghanernes foretrukne vintertøj. Udenfor står flere mænd linet op med hver sin trillebør. Som på samlebånd kommer foroverbøjede bærere ud af porten og dumper deres tunge last, hvorefter den bliver trillet i retning af Den Afghanske Bank. Fra tidlig morgen er der kø ved bankens små skranker, der hurtigt bliver fyldt op af endeløse bundter gamle pengesedler, hvis næste destination er en makuleringsmaskine eller den kæmpemæssige afbrændingsovn i bankens baggård. Positive penge »Det bedste er, at de nye penge ikke fylder så meget«, griner en af de mange børsvekselerere og vifter med et tyndt bundt sedler, der i gamle penge ville lave buler i alle hans lommer. Ligesom sin sidemand i den tætpakkede gård er han overbevist om, at de nye penge vil have en positiv betydning for Afghanistan. »Det betyder, at folk holder op med at handle i pakistanske rupier«, fortsætter han. Selvom det er svært at finde en eneste, der ikke glæder sig over de nye penge og tror på, at det vil gavne værdien af de afghanske penge, var den første reaktion på pengeombytningen dog præcis den modsatte. Pakistansk nødvaluta Overalt i den afghanske hovedstad er priserne hele efteråret blevet omregnet til den pakistanske valuta, der gennem længere tid har været væsentlig mere stabil. I takt med at flere og flere af de nye sedler kommer på gaden, er den udvikling dog nu ved at vende. »De nye penge vil samle landet og sikre den afghanske valuta stabilitet«, siger Issa Turab optimistisk. Udover at være viceguvenør i Den Afghanske Bank er han ansvarlig for den internationalt sammensatte specialenhed, der skal sikre, at pengeombytningen foregår planmæssigt. Mistet købekraft »I de sidste 23 år har der ikke været styr på de afghanske penge, hvilket betyder, at de har mistet deres købekraft«, fortsætter han, mens han hiver et tilfældigt bundt sedler ud af det bjerg af penge, der venter på at blive tilintetgjort. I praksis er der mindst fire forskellige slags penge i omløb. I det nordlige Afghanistan har den herskende general Dostum således gennem en årrække trykt sine egne penge. De ligner til forveksling den hidtil officielle valuta, men har kun den halve værdi, hvilket gør det nødvendigt at stikprøvekontrollere pengene, før de destrueres. »Officielt er der 15.000 milliarder gamle afghani i cirkulation, men i realiteten er der ingen, der kender tallet«, siger Issa Turab. Han erkender, at usikkerheden om omfanget af pengeombytningen har været en medvirkende årsag til, at kursen på de afghanske penge - nye som gamle - i de sidste måneder dagligt har varieret med op til 25 procent. Hvilket regeringen altså nu har sat en stopper for ved at sende et stort antal nye sedler i omløb. På første sal er bankens specialenhed ved at line op til dagens arbejde. Det er herfra, pengeombytningen styres. Og dermed her der skal findes løsninger på alt, fra hvordan lokalvalutaen i nord skal veksles, til hvordan det sikres, at budskabet om de nye penge når ud til alle dele af landet. Pengerapport På bordet ligger en rapport fra en nylig researchrejse til den vestlige by Herat. »Generelt har befolkningen kendskab til dem«, hedder det. Men det fremgår også, at der er lang vej igen, før alle de gamle sedler er ryddet af vejen. »En af årsagerne er de mange afghanere, der fortsat opholder sig i udlandet«, forklarer Naeema Burhan Safi, der er sekretær i specialenheden. »Hertil kommer, at afghanere gennem generationer har haft tradition for at gemme deres penge under gulvtæppet frem for at sætte dem i banken«. Hidtil har de færreste afghanere haft et forhold til bankerne, men nu er der til gengæld travlhed ved alle skranker. Foran indgangen til Den afghanske Bank har der dannet sig en kæmpemæssig kø af mænd med lasede plastikposer, tasker og tunge sække fyldt med penge, der skal veksles. »Jeg kom fra Pakistan i går og har først lige hørt om de nye penge«, siger en af mændene. Gamle sedler Oprindeligt var det regeringens plan, at pengeombytningen skulle have været afsluttet i begyndelsen af december. Den frist er nu forlænget til 10. januar i en erkendelse af, at der trods daglig afbrænding og makulering af gamle sedler syv forskellige steder i landet fortsat er et stort antal gamle sedler i omløb. Præcis klokken ti står makulationspigerne klar ved deres maskiner. Hver dag stopper de sedler til en samlet værdi af omkring 50 mia. afghani eller 8 mia. kroner i de larmende maskiner, der fylder lokalet med støv. Udenfor varmer en gruppe mænd sig ved et bål af de værdiløse papirstrimler, der er resultatet af kvindernes arbejde. Langt flere bærer dog strimlerne hjem i store sække for at bruge dem til brænde på komfuret. Faktum er nemlig, at penge uanset oprindelsesdato kun udgør en lille del af den menige afghaners levebrød. I store dele af landet afregnes arbejde i nødhjælpsorganisationernes månedlige melrationer, hvilket også udgør et væsentligt supplement til størstedelen af de offentligt ansattes minimale lønninger. Og blandt de titusindvis af tiggere i Kabul vil en stump brød utvivlsomt i såvel nær som fjern fremtid vedblive med at være mere gængs valuta end krøllede afghanisedler - med eller uden nuller.