Den filippinske præsident Gloria Arroyo siger mandag, at hun ikke stiller op til præsidentvalget i 2004. Erklæringen fra præsidenten kommer overraskende, og årsagen er, at hun er løbet sur i det hårde politiske spil om magten i landet, siger hun. 'Forgiftet politisk klima' »Giften i luften er så gennemtrængende. Hvis det skal være den atmosfære, jeg skal regere i, hvordan skal jeg så lede landet mod en lysere fremtid«, siger Arroyo. Hun siger, at hun vil bruge resten af sin tid som præsident til at forsøge at rette op på landets økonomi og til at skabe nye job. »Hvis det lykkes, vil en kommende præsident være i en god position til at lede Filippinerne frem mod at blive et stærkt, moderne samfund«, siger Arroyo. Faldende popularitet Den 55-årige præsident er økonom, og hun overtog magten i landet i januar sidste år efter Joseph Estrada, som blev sat fra bestillingen på grund af nogle belastende korruptionssager. Arroyos popularitet er faldet markant på det seneste, fra 54 pct. opbakning i juli til 45 pct. i november. Men Arroya afviser, at målingerne har haft betydning for hendes beslutning. National enhed Hendes mål er nationens enhed, siger hun. »Min aflæsning af det politiske klima fortæller mig, at valget i 2004 kan blive det bitreste nogensinde«, siger hun.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen