Blix: USA og UK bør lægge beviserne frem

Lyt til artiklen

Chefen for FN's våbeninspektører, svenskeren Hans Blix, opfordrer USA og Storbritannien til at udlevere deres efterretningsoplysninger om, hvor Irak gemmer masseødelæggelsesvåben. Hans Blix siger til det britiske BBC, at hvis han vidste, hvor USA og Storbritannien tror, Irak gemmer forbudte våben, så vil han sende inspektørhold af sted for at undersøge påstandene. 'Vi har brug for klare indikationer' Han siger, at de vestlige regeringer har kilder, som ikke står til rådighed for FN, og våbeninspektørerne efter Blix' mening ikke får nok støtte ad den vej. »Den bedste hjælp vi kunne få fra regeringer som USA's og Storbritanniens, ville være, hvis de oplyste os om, hvor de mener, at Irak gemmer masseødelæggelsesvåben. Det er det vi ønsker os«, siger Hans Blix til BBC Radio. »Vi får mange informationer om, hvad de tror Irak ligger inde med. Men vi har brug for klare indikationer af, hvor tingene er opbevaret - hvis de altså ved det,« tilføjer Hans Blix. Vil have liste fra Powell og Straw Han siger, at han har fremført sine ønsker direkte til USA's udenrigsminister Powell og dennes britiske kollega, Jack Straw. Blix håber nu, at de vil fremlægge en liste over mistænkelige lokaliteter i Irak. Blix: Rapport ikke fyldestgørende Våbeninspektørernes svenske chef har informeret FN's Sikkerhedsråd om, at han ikke mener, at den irakiske 'selvangivelse' rummer bevis for, at de kendte irakiske masseødelæggelsesvåben er blevet destrueret. Blix aflægger rapport til Sikkerhedsrådet igen den 27. januar.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her