FN får hemmelige spiondata

Allerede i denne weekend satser USA på at dele efterretningsoplysninger om Iraks hemmelige biologiske og kemiske våbenlagre med FNs våbeninspektører. Amerikanerne vil ligeledes udlevere navne på irakiske forskere og videnskabsfolk, som det kan være nyttigt for våbeninspektørerne at afhøre eventuelt i udlandet. Lederen af våbeninspektørerne, svenskeren Hans Blix, har igennem længere tid bedt både USA og Storbritannien om at give våbeninspektørerne »deres beviser« på, at den irakiske diktator Saddam Hussein skjuler masseødelæggelsesvåben. Amerikansk skepsis Det Hvide Hus har hele tiden været skeptisk over for våbeninspektørernes effektivitet. Sporene fra våbeninspektionerne i 1990erne skræmmer, siger amerikanerne. Når amerikanerne udleverede oplysninger til inspektørerne, havnede de som regel i hænderne på irakerne, siger en amerikansk embedsmand til avisen New York Times. Pres fra Blix I den seneste uges tid har Blix diplomatisk, men med styrke øget presset på briterne og amerikanerne for at få udleveret deres oplysninger. Hvis de da har nogen. Amerikanerne siger, at de nu er rede til at udlevere dem, blandt andet fordi våbeninspektørerne nu har etableret sikre kommunikationslinjer efter deres ankomst til Irak. Informationer kommer drypvis Oplysningerne er indhentet via spionsatellitter og af agenter fra sikkerheds- og efterretningstjenesten CIA. Amerikanerne vil ikke udlevere deres oplysninger på en gang, men drypvis. Værn mod den irakiske efterretningstjeneste Taktikken går ud på, at når våbeninspektørerne er i et område, hvor amerikanerne har beviser for eller mistanke om, at irakerne har lagret masseødelæggelsesvåben eller udstyr til samme, så får FN-inspektørerne oplysningerne. Det skal hindre, at det irakiske efterretningsvæsen når at skride ind og fjerne eller hindre adgang til eventuelle beviser. Tavs om spiondata Da præsident Bush fredag aften kommenterede Irak under et pressemøde med den såkaldte kvartet om Mellemøsten - USA, Rusland, FN og EU repræsenteret af den danske udenrigsminister Per Stig Møller - nævnte Bush slet ikke udvekslingen af spiondata. Det var første gang, at Bush kommenterede irakernes rapport om deres biologiske, kemiske og atomare forsøg, som blev afleveret til FN 7. december. 'Ikke opmuntrende' Bush sagde, at rapporten »ikke var opmuntrende«, og at »gårsdagen (torsdag, da Blix gennemgik rapporten for Sikkerhedsrådet, red.) var skuffende for dem, der længes efter fred«. »Vi forventer, at Mr. Saddam Hussein lader sig afvæbne«, sluttede Bush og tilføjede, at man arbejdede tæt sammen med FN. Bush nedtonet - Powell til vaflerne Væk var den store retorik. Bush beskrev hverken Hussein eller hans regering som »ond«. Det virkede næsten, som om præsidenten havde byttet rolle med sin udenrigsminister Colin Powell, der beskrives som regeringens due. Torsdag brugte Powell formuleringen »afgørende brud« på FNs resolution 1441, og det betragter amerikanerne ellers som grundlag for at gå i krig. Irak: Amerikansk kritik 'overdrevet' Irak svarede hurtigt på den amerikanske kritik. Bagdad beskrev den amerikanske kritik som »overdrevet«. General Hussam Mohammad Amin, som står for forbindelsen til FN's våbeninspektører sagde sent fredag til nyhedsbureauet Reuters: »Selv inden de var i stand til at læse og analysere rapporten, sagde de, at den var fyldt med huller«. 'Tålmodigt' USA Amerikanernes strategi går tilsyneladende ud på at udvise tålmodighed, samtidig med at man sten for sten opbygger bevismaterialet for en krig. Præsidenten demonstrerer sin tålmodighed og afslappethed ved først at tilbringe julen i Camp David for derefter at tage på 10 dages ferie på sin ranch i Texas. Koalitionsmageri i januar I ugerne op til 27. januar, da Blix senest skal give Sikkerhedsrådet en redegørelse om situationen i Irak, vil amerikanerne opbygge både beviser og en koalition mod Irak. Kort efter 27. januar vil USA erklære, at Irak ikke har opfyldt kravene og gå i krig. Teorien styrkes af, at Bush har aflyst sit besøg i midten af januar i Afrika. Januar har tålelige temperaturer til krig Når januar er så vigtigt for amerikanerne, skyldes det, at en forlænget debat i Sikkerhedsrådet kan gøre det vanskeligt at føre krig, fordi det bliver forfærdelig varmt i den irakiske ørken. Temperaturerne begynder at stige voldsomt i marts, og kan i sommerperioden nå op på 48 grader. Hvis soldaterne skal kæmpe i beskyttelsesdragter, bliver det helt umuligt at føre krig i sommerperioden.