Baskerne forlanger: Ud med ETA

»Ud med ETA«! Så enkelt og direkte er budskabet, når titusinder af baskere søndag fylder Bilbaos gader for at kræve et stop for terrorismen. Men i lighed med alle andre demonstrationer mod ETA vil også denne protest prelle af på de baskiske desperadoer. Vil ikke rette sig efter folkekrav Selv om terroristerne er jaget vildt over hele verden, har de ikke tænkt sig at rette sig efter folkekravet og lægge våbnene på hylden. Det var attentatet i tirsdags i Madrid et klart bevis på. Netop som de mest håbefulde spaniere var begyndt at spørge: »Hvad er der blevet af ETA?«, slog banden til igen. Seneste drab for flere måneder siden Ganske vist røg en bilbombe af i den nordspanske by Santander 4. december. Men den forårsagede kun materielle ødelæggelser. Ellers skal man et par måneder tilbage for at finde det seneste mord på en ung politibetjent. Derfor var nogle spaniere forsigtigt begyndt at håbe på, at ETA ville erklære våbenhvile, som det skete for fire år siden. Nytårsaktion afsløret Men nej. Det viste sig, at to terrorister forberedte et enormt brag på selve nytårsaften i Madrid. Heldigvis var to Guardia Civil-betjente vågne og afslørede de to gerningsmænd, da de var på vej mod Madrid med 130 kg sprængstof i bilen. Da betjentene bad om at se dokumentation, åbnede de to terrorister, Gotzon Aramburu og Jesus Maria Etxeberria ild. Betjent døde Den ene af betjentene, den 27-årige Antonio Molina, døde næsten øjeblikkeligt af sine skudsår. Hans kollega blev såret, men nåede forinden at fyre sin pistol af mod Gotzon Aramburu, der også blev såret. Den anden terrorist løb over motorvejen og truede ejeren af en Peugeot til at tage ham med. Aktioner planlagt mod fem indkøbscentre Det lykkedes ham at nå til San Sebastian. Men her blev han anholdt af politiet. Under forhøret tilstod Jesus Maria Etxeberria, at han og Aramburu havde planlagt at anbringe bomber i fem indkøbscentre i Madrid. Bomberne ville sandsynligvis have kostet menneskeliv, fordi de skulle sprænge nytårsaften eller nat, når centrenes restauranter og diskoteker var fulde af festdeltagere. »ETA var ude på at vise sin styrke med attentater, der ville have medført store lidelser og fremkaldt harme og indignation i befolkningen«, sagde Spaniens indenrigsminister, Angel Acebes. Han tilføjede dog, at han ikke vidste, om ETA havde tænkt sig at advare om bomberne på forhånd. Mange fanges Den baskiske terroristgruppe fortsætter altså sin voldelige kamp for Baskerlandets løsrivelse fra Spanien. Men der bliver længere mellem attentaterne. Det skyldes uden tvivl, at et effektivt politisamarbejde mellem Spanien og Frankrig i de senere år har renset kraftigt ud i ETA's rækker. Over 100 terrorister er snuppet i 2001 og 2002. Og i torsdags var der bid igen. Adskillige anholdt i Frankrig Juan Ibon Fernandez, som spansk politi anser for ETAs kommandochef, og en kvindelig terrorist blev anholdt tæt ved Bayonne i den franske del af Baskerlandet. Politiet mener, at det var Fernandez, der sendte de to terrorister på bombetogt til Madrid. I løbet af fredagen snuppede politiet yderligere en halv snes kampklare terrorister i Sydfrankrig. Batasuna under pres Samtidig er undersøgelsesdommeren Baltasar Garzon fast besluttet på at få skovlen under ETAs støtteparti Batasuna. For nogle måneder siden forbød han det radikale separatistparti, som han betragter som en del af ETA. Og i torsdags havde han kaldt 18 af partiets nuværende og tidligere ledere til afhøring i Madrid. De måtte hver stille en kaution på 100.000 kr. for at slippe for at blive varetægtsfængslet. Forbud er en farce Som ventet nægtede de 18 Batasuna-topfolk at have noget med ETA at gøre. Og efter afhøringen afviste de også at tale med pressen. Men kort efter at Baltasar Garzon suspenderede Batasunas aktiviteter, sagde Karmelo Landa, én af partiets historiske ledere, til Politiken: »Det er en farce at forsøge at forbyde politiske idéer med det påskud, at vi er terrorister. Jeg er ikke terrorist og har aldrig været medlem af ETA. Det har ikke været muligt at bevise det i de 23 år, Batasuna har eksisteret. Og det er heller ikke muligt nu. Problemet er, at den spanske regering og dens institutioner forsøger at kvæle vores ret til selv at bestemme, om vi vil være en nation i Europa«. Måling: Terrorisme det største problem Ifølge to meningsmålinger, der blev offentliggjort fredag, synes hverken spanierne eller baskerne dog at være særlig bekymrede over den påståede mangel på selvbestemmelsesret i Baskerlandet. Fire ud af fem spaniere betragter terrorismen som det største problem. Og 17 procent af baskerne er så bange for ETA's attentater, at de overvejer at flytte til en anden del af Spanien.