Eksilirakere skændes om fremtiden efter Saddam

Mere end 320 eksilirakere må tage et ekstra døgn i brug i forsøget på at blive enige om en politisk plan for Iraks fremtid efter Saddam Hussein. Mandag skulle den endelige erklæring samt en ledende komite på et halvt hundrede medlemmer være på plads efter tre dages diskussioner på et hotel i London, men det lykkedes ikke. Derfor ventes møderne at fortsætte tirsdag. Den interne splid mellem de omkring 50 irakiske eksilgrupper, der er repræsenteret på mødet, passer ikke USA. Det er netop regeringen i Washington, der har presset på for en konference, som skulle demonstrere over for omverdenen, at Saddam Husseins modstandere kan stå sammen. Strid ensbetydende med demokrati Men flere delegerede udlægger uenigheden som et tegn på, at de stridende grupper indretter sig efter demokratiske spilleregler: »Det er en god udvikling, at vi kan diskutere tingene. Og vi snakker stadig. Der er ikke nogen, der er udvandret. Det viser, at vi respekterer demokratiet«, siger en delegeret til det britiske tv BBC. Handlingsplan De delegerede er angiveligt blevet enige om en handlingsplan, hvori de afviser en udenlandsk besættelse af Irak, når Saddam Hussein er blevet styrtet. Planen siger, at Irak skal have en demokratisk regering, og at islam skal være den officielle statsreligion. Planen ventes udsendt i dag ved mødets slutning. Problemet for de delegerede er at enes om en komité, som skal forberede en overgangsregering. Oprindeligt skulle den være på 15 medlemmer, men på grund af uenigheden er den nu udvidet til 50. Og det er de 50 pladser, striden står om. Det er vanskelige forhandlinger, for eksilirakerne er delt af både religiøse, etniske og politiske forskelle, ligesom der er personlig rivalisering mellem lederne. USA's præsident, George W. Bush, har skikket en udsending til mødet i London. Må ikke vælge regering USA er bange for, at eksilgrupperne vælger en egentlig regering. Det vil ophidse Saddam Husseins modstandere inde i Irak, som dermed vil blive sat uden for spillet om magten. Og USA håber at kunne lokke en del af Saddam Husseins officerer til at holde sig neutrale under en amerikansk militæraktion mod løfter om, at de kan få del i styret efter et magtskifte. Besøg fra Syrien Irak og Saddam Hussein stod også på dagsordenen, da den britiske premierminister, Tony Blair, i går fik besøg af Syriens præsident, Bashar al-Assad, i Downing Street nummer 10. Syrien er det eneste muslimske land, der i øjeblikket er medlem af FN's Sikkerhedsråd. Og det kom som en overraskelse, da Syrien stemte for den amerikansk-britiske resolution for at sende våbeninspektører ind i Irak med et forstærket mandat. Krig kan undgås Den syriske præsident sagde efter mødet med Blair, at en militæraktion imod Irak stadig kan undgås. »Ingen ønsker krig. Enhver, der betragter krig som et mål i sig selv, er psykisk syg. Men jeg er optimistisk nu. Vi har set god samarbejdsvilje fra den irakiske regerings side, og vi håber, at dette samarbejde fortsætter, indtil krisen er løst med fredelige midler«, sagde præsident Assad i London.