USA vil anvende landminer i Irak

USA's militær er ved at oplagre landminer i Golflandene til brug i en eventuel ny krig mod Irak. Det sker, på trods af, at officiel amerikansk politik opfordrer militæret til at stoppe brugen af miner alle andre steder end i Korea i 2003. Det er den amerikanske Kampagne for et Forbud mod Landminer, som har afsløret, at USA er ved at opbygge lagre med miner på amerikanske baser i landene omkring Irak. Miner på lager Ifølge forsvarsministeriet Pentagons arkiver har amerikanerne oplagret miner i Bahrain, Qatar, Oman, Kuwait, Saudi-Arabien og på Diego Garcia - en britisk-kontrolleret ø i Det Indiske Ocean, hvor USA har en base. »Præsident Bill Clinton gik i 1998 i princippet ind for forbuddet mod brugen af landminer, selv om USA ikke har underskrevet den internationale traktat fra 1997 om anvendelsen. Clinton ønskede, at USA skulle stoppe brugen af landminer i 2003 undtagen i Korea. Hvis landminer bliver brugt i, hvad der ser ud til at blive en Irak-krig, så er det et gigantisk skridt tilbage i kampen mod landminer«, siger John Heffernan fra den amerikanske Kampagne for et Forbud mod Landminer til Politiken. »På grund af brugen af landminer i den første Golfkrig i 1991 blev både mange civile og soldater dræbt. Vi er bekymrede over, at minerne nu tilsyneladende tages i brug igen, selv om alle NATO-lande bortset fra Tyrkiet og USA har underskrevet aftalen om et forbud. Minerne vil igen udgøre en risiko for civile og soldater - også amerikanske - på landjorden«. Minerne svækkede ikke irakerne Efter den første Golfkrig konkluderede Kongressens General Accounting Office, som nærmest svarer til den danske rigsrevision, at udlægningen af miner kun besværliggjorde tilværelsen for de amerikanske soldater, men ikke svækkede irakiske styrker i nævneværdig grad. Militæreksperter mener imidlertid, at landminer kan redde soldaters liv. De spiller en rolle under slag, fordi de begrænser fjendens bevægelsesfrihed og beskytter amerikanske soldater. Kritikerne, heriblandt Heffernan, siger derimod, at minerne ikke er risikoen værd, når det gælder soldaters og civiles liv. Den demokratiske senator Patrick Leahy er en arg modstander af landminer og sagde forleden til avisen USA Today: »Det vil være en forfærdelig fejl at bruge landminer i Irak. Det er umoderne våben, som rammer i flæng, og hvert eneste land bortset fra Tyrkiet har forbudt dem, og det burde USA også gøre. Vi har andre langt mere effektive og præcise våben, som kan klare jobbet«. Modbydelige våben Heffernan er overbevist om, at de amerikanske planer om igen at anvende landminer på ny vil åbne debatten om miner: »Der var stort set enighed om, at miner er modbydelige våben, som ikke skal bruges. Og de blev faktisk ikke brugt i hverken Kosova eller Afghanistan. Tanken, om at de igen kan tages i brug, er alarmerende og helt klart noget, som det internationale samfund ikke ønsker«. Officielt siger Pentagon kun, at man »forbeholder sig ret til at bruge« landminer, hvor og hvornår man vælger det, og at kommandanter kan få tilladelse til at anvende dem, men skal minimere risikoen for ikke-kombattanter. Præsident George W. Bushs revidering af Clinton-direktiverne, som officielt fortsat gælder, har ført til det traditionelle sammenstød mellem forsvars- og udenrigsministeriet.