Fransk folkeafstemning om traktat

I 1992 var franskmændene lige ved at følge danskernes eksempel og stemme nej til Maastrichttraktaten. Den kommende EU-forfatning risikerer en tilsvarende usikker skæbne. Derfor har en række toppolitikere med premierminister Jean-Pierre Raffarin i spidsen allerede indledt en storstilet kampagne, der i det kommende år skal informere franskmændene om de store forandringer i EU, der er på vej. For det står allerede nu klart, at den franske befolkning skal stemme om den nye traktat. »Vi står over for nogle valg fremprovokeret af en ny traktat, og vi vil - på en eller anden måde - også stå over for et stort møde med folket omkring 2004, når det drejer sig om Europa«, sagde Jean-Pierre Raffarin på et møde lørdag, hvor han skød regeringens EU-kampagne i gang. Formanden for det store borgerlige regeringsparti UMP, tidligere premierminister Alain Juppé, skar premierministerens bemærkning ud i pap. »Personligt kan jeg ikke forestille mig, at en så fundamental traktat kan undgå at blive forelagt befolkningerne i EU og i særdeleshed det franske folk«, udtalte han sidste uge i EU-parlamentet, og siden har en række borgerlige ledere og ministre støttet ideen. Demokratisk problem Præsident Jacques Chirac talte allerede for to år siden for folkeafstemninger om større EU-afgørelser. De franske ledere vurderer, at EU i de kommende år vil udvikle sig så hurtigt, at en gennemførelse af reformerne uden folkelig debat med en folkeafstemning som endemålet vil være et stort demokratisk problem. Men faren for en negativ reaktion truer, og derfor indleder regeringen nu sit store »pædagogiske arbejde«, som premierministeren formulerer det. Det sker i form af en række store møder landet over, hvor han selv og udenrigsminister Dominique de Villepin deltager sammen med europæiske personligheder, mens europaminister Noelle Lenoir skal rejse republikken rundt og deltage i mindre regionale møder. Møderne er nødvendige for at forhindre et negativt resultat ved en kommende folkeafstemning. En række meningsmålinger viser, at EU- begejstringen er meget begrænset. Et lille flertal er skeptisk over for udvidelsen af EU med ti lande, og udsigten til tyrkisk EU-medlemskab sælger heller ikke billetter i befolkningen. Heller ikke blandt politikerne. En stor EU-debat i sidste uge i Nationalforsamlingen afslørede massiv skepsis over for Tyrkiet blandt især de borgerlige politikere, men fremtrædende socialister trækker også i nødbremsen. Sidste uge advarede den tidligere socialistiske udenrigsminister Hubert Vedrine i dagbladet Le Monde mod tyrkisk medlemskab med henvisning til, at EU så langsomt, men sikkert vil gå i opløsning. Modig regering På den baggrund viser regeringen et vist mod ved at lægge op til en folkeafstemning om forfatningen, og der er al mulig grund til at tage opgaven alvorligt. Først og fremmest på grund af den latente EU-skepsis. Men også fordi det politiske og især økonomiske klima hurtigt kan blive dårligt. Økonomien har det skidt, og landet står over for store og meget ubehagelige reformer. I den situation kan en folkeafstemning om en ny EU-traktat hurtigt blive en folkeafstemning for eller imod regeringen og præsidenten, har flere politiske kommentatorer udtalt i denne uge. Det er derfor ikke for tidligt, at regeringen allerede nu gør det meget klart, at temaet er EU - og at et fornyet EU er værd at sige ja til.