Polen vil slås for sine krav

Polen, bevidst om sin særposition som det største EU-kandidatland, er indstillet på at slås til det sidste for at opnå en større andel i unionens pengekasse, end det hidtil er foreslået. Polakkerne erkender samtidig, at deres seneste liste over »færre end 20, men flere end 10« krav, som udenrigsminister Wlodzimierz Cimoszewisz siger, er meget lang. Danmark er irriteret på os, skriver polske aviser i de mange artikler om topmødet. De fremhæver også, at Polen er det eneste kandidatland, som bliver ved med at fastholde sine krav. De andre har gjort indrømmelser, hedder det f.eks. i det indflydelsesrige dagblad Reczpospolita. Befolkningen venter Også en stor del af befolkningen venter med spænding på, hvor mange af de polske ønsker EU vil imødekomme. Over for Politiken beskriver den polske journalist Marcin Baran stemningen sådan: »Mange folk synes, at Bruxelles forholder sig til Polen som til en andenrangsstat eller sågar som til en kommende koloni. De kan ikke forstå, at EU på den ene side ønsker at optage Polen, men på den anden side ikke vil yde den hjælp, der er nødvendig for at forbedre vores økonomi, så vi ikke skal være unionens paria. Denne holdning opfatter mange polakker som ydmygende, og det fremmer selvfølgelig ikke opbakningen til unionen. Et afslag på vores krav ville styrke EU-modstanderne i Polen og hermed true udfaldet af folkeafstemningen om medlemskabet«. Også polske politikere tror, at de vil opnå en del i Købehavn, men de antyder samtidig, at de er beredt på et kompromis. Udenrigsminister Cimoszewisz siger ifølge dagbladet Gazeta Wyborcza, at der trods visse spændinger er en chance for polsk succes. »Vi vil gøre det«, siger ministeren, som ikke kan forestille sig en EU-udvidelse uden Polen. Tjekkiet accepterer Også Tjekkiet vil slås for flere penge i København - men ellers accepterer Prag det danske formandskabs tilbud. Tjekkerne kræver højere bidrag fra EU, fordi de ifølge det nuværende forslag vil få færrest penge, målt per person, af alle postkommunistiske kandidatlande. Indtil videre vil EU give Tjekkiet, det næstrigeste af kandidatlandene efter Slovenien, cirka 700 millioner euro i de første tre år efter optagelsen. Det betyder knap 70 euro per indbygger mod 107,5 euro per indbygger til slovenerne. Til de væsentligt fattigere polakker er der netto 166 euro fra EU per person om året.