Litauen ønsker ny atomkraft

Amerikanske firmaer bejler til Litauen i et forsøg på at sælge et atomkraftværk som erstatning for Ignalinaværket, der skal lukke i 2009. Ignalinaværkets ledelse ser tanken om et nyt atomkraftværk som en mulighed for at bevare arbejdspladser og produktion i et forsømt hjørne af landet. Direktør Viktor Sevaldin fra Ignalinaværket rystede for leden en delegation politikere og embedsmænd - forsamlet for at deltage i energisamarbejdet omkring Østersøen (BASREC) - ved at påstå, at hvis der ikke dukker investorer op, der kan finansiere et nyt atomkraftværk i Ignalina, så må det gamle bare køre videre også efter 2009. For at komme ind i EU har den litauiske regering lovet at lukke Ignalinaværket, men præsident Valdas Adamkus og regeringen ønsker at holde døren åben over for et nyt atomkraftværk. Et af argumenterne er, at Litauen ikke ønsker at blive for afhængigt af el, olie og naturgas fra Rusland. Direktør Pedro de Sampaio Nunes fra EU's direktorat for transport og energi siger, at EU-kommissionen er neutral i forhold til medlemslandenes valg af nye energikilder. Baggrund er den dybe splittelse, der er mellem de 15 nuværende EU-lande i holdningen til atomkraft. Kompliceret »Medlemsstaterne beslutter selv ud fra markedsmæssige overvejelser, om de vil have atomkraft. Finland har konkluderet, at det er økonomisk attraktivt«, påpeger Pedro de Sampaio Nunes, der ser bedre udnyttelse af energi som det første alternativ til Ignalina - efterfulgt af vedvarende energi, naturgas og måske atomkraft. Med ideen om et nyt atomkraftværk i Litauen er lukningen af Ignalinaværket blevet en tak mere kompliceret, end den var i forvejen. Ignalinaværket stammer fra den tid, hvor Litauen var en del af Sovjetunionen, og er af samme type som Tjernobylværket, der forulykkede i 1986. Ikke mindst Sverige har støttet arbejdet på at gøre værket så sikkert, som det kan lade sig gøre. Litauens regering siger imidlertid, at Ignalinaværket aldrig kommer til at leve op til EU's standarder. For at være medlem af EU skal Litauen derfor lukke Ignalinaværket, og det er aftalt, at den ene reaktor lukker i 2005 og den anden i 2009, hvor Litauen i øvrigt fejrer 1.000-års jubilæum som nation. Vestlig støtte Litauen har allerede modtaget massiv vestlig støtte til Ignalinaværket, men forhandlinger med EU om den endelige afvikling er ikke afsluttet. Selve lukningen af værket kommer ifølge Litauen til at koste omkring 18 milliarder kroner - penge, som den lille baltiske stat ikke har. Derudover kommer Litauen også til at gå glip af en strømproduktion, der teknisk set kunne være på 17 milliarder kilowatttimer (halvdelen af Danmarks forbrug på et år), men som i de senere år har ligget i underkanten af ti milliarder kilowatttimer. Diskussionen om nye kraftværker er ikke bragt til ende - og falder sammen med en generel liberalisering af de litauiske el- og gasmarkeder. Kommer det et nyt atomkraft i Litauen, så kan det blive et af de fjerdegenerationsværker, USA med støtte fra en stribe lande forsøger at udvikle. Seks mulige teknologier er udpeget af USA, EU-kommissionen og andre partnere.