Topembedsmænd arbejdede hemmeligt og med kodenavn på kontroversielt udspil til EU-forfatning. Surhed i kommissionen og blandt flere medlemslande. Henning Christophersen afviser ide om at udelukke lande fra EU som fuldstændig urealistisk. For flere måneder siden pålagde EU-kommissionens italienske formand, Romano Prodi, to af EU-kommissionens øverste embedsmænd at udarbejde et udkast til en EU- forfatning, som skal indgå i diskussionerne om et nyt EU. Hat og blå briller Men kun forfatterne, Prodi selv og meget få indviede måtte se dette dokument, før de øvrige kommissærer fik det overdraget for få dage siden. »Det hele foregik med hat og blå briller«, siger en embedsmand i kommissionen, og forvirringen var derfor total, da Romano Prodi i stedet for at præsentere denne tekst blot fremlagde et papir på 22 sider, som nogle meget forbavsede kommissærer havde taget stilling til sent onsdag aften. Den sexede tekst Den sexede tekst, som den nu hedder i Bruxelles, blev holdt tilbage til udsendelse på internettet og er nu døbt et arbejdspapir, som EU- kommissionen ikke har ansvar for. Ikke desto mindre afspejler papiret store dele af EU-apparatets holdninger, hvilket blandt andet fremgår i afsnittet om godkendelse af den kommende traktat. Hvis et land siger nej, må det forlade unionen, hedder det på side XII i arbejdspapiret, og det kan derefter indlede forhandlinger med EU om det fortsatte samarbejde. Urealistisk forslag EU-kommissær Michel Barnier, der er ansvarlig for institutionelle spørgsmål i kommissionen, udtrykte torsdag forståelse for denne holdning, mens det i EU-kommissionens officielle dokument blot hedder, at spørgsmålet om fortsat medlemskab efter et nej til den nye traktat skal overvejes videre i EU-konventet om reformer af EU. Den danske regerings repræsentant i konventet, tidligere udenrigsminister og EU-kommissær Henning Christophersen, afviste torsdag kategorisk enhver tanke om at udelukke lande, der ikke siger ja. »En regeringskonference slutter først, når alle er enige, og alle er med om bord«, sagde han med henvisning til, at en ny traktat skal udarbejdes og vedtages på en såkaldt regeringskonference mellem EU's medlemslande. »Kan nogen forestille sig, at Frankrig ikke skal være medlem? Papiret bærer præg af, at forfatterne, som jeg kender godt, kun forestiller sig, at lande som Danmark og Estland kan sige nej«. Særordninger ikke i farezonen Henning Christophersen udelukker også, at de danske undtagelser eller særordninger kan komme i fare i forbindelse med en ny traktat eller forfatning. »Alle medlemslande har særordninger, og dem vil de holde fast i«, understregede han. Danmark på vej EU-kommissionen lægger i sit udspil til EU-konventet op til en styrkelse af sin magt, mens flere medlemslande ønsker yderligere indflydelse til ministerrådet og dermed dem selv. Henning Christophersen tror ikke, at magtforholdet mellem EU's institutioner, altså kommissionen, ministerrådet og EU-parlamentet, bliver ændret væsentligt. For eksempel kan det være nyttigt at effektivisere ledelsen af den fælles udenrigspolitik og eventuelt lægge den over i kommissionen. Men ministerrådet skal fortsat have hanke i den, som det også fremgår af kommissionens forslag. »Det afspejler virkelighedens verden. For hvem kan forestille sig, at Frankrig og Storbritannien vil afgive deres udenrigspolitik. De kan ikke glemme, at de er tidligere stormagter, og de er begge faste medlemmer af FN's Sikkerhedsråd«, siger han. Flere oplæg til konvent Flere regeringer har allerede spillet ud med oplæg til EU-konventet, hvor en række store landes udenrigsministre nu har indtaget deres pladser. Arbejdet skal være færdigt til sommer. Derefter vil konventet overrække medlemslandene et forslag til en EU-traktat, som medlemslandene kan arbejde videre med på deres regeringskonference. Den britiske premierminister, Tony Blair, præsenterede det britiske udspil sidste uge, og de tre Benelux-lande diskuterede et fælles oplæg tirsdag. Den danske regering venter til efter formandskabet, oplyste Henning Christophersen torsdag. Men han lagde ikke skjul på, at debatterne om EU's fremtid for alvor begynder at tage fart.