USA frier til Tyrkiet

Tyrkiet har førsteprioritet i den diplomatiske charmeoffensiv, som USA søndag indledte for at få så mange allierede som muligt med i en eventuel krig mod Irak. Amerikanerne ved, at de må starte forfra, efter at Tyrkiet har fået ny regering med islamiske rødder, men USA har noget med i godteposen: Yderligere økonomisk og militær bistand samt et løfte om ikke at acceptere en selvstændig kurdisk stat i det nordlige Irak. Men udsigten til en krig mod nabolandet Irak er ikke populær i Tyrkiet. Lørdag gik tusinder af tyrkere i demonstration i landets største by, Istanbul, for at protestere mod en mulig Irakkrig. Demonstranterne frygter, at en krig kan brede sig til andre lande i regionen og skabe økonomisk kaos. Høg på rundtur Viceforsvarsminister Paul Wolfowitz er den første, Washington sender på diplomatisk rundtur. Wolfowitz skal besøge den nære allierede i London samt NATO-allierede i Bruxelles og Ankara. Wolfowitz bliver i den nærmeste fremtid fulgt af viceudenrigsminister Richard Armitage og andre topembedsmænd. Besøgene skal være med til at lægge yderligere pres på den irakiske diktator Saddam Hussein. USA's udenrigsministerium har allerede kontaktet 51 lande for at opbygge en militær koalition og fremlægge specielle forespørgsler. Amerikanerne har eksempelvis bedt lande om at stille soldater til rådighed, om lov til at overflyve enkeltlande, og spurgt nogle lande, om de vil være værter for amerikanske instruktører, som skal uddanne irakiske oppositionsfolk. Ungarn skal være tæt på at indgå en aftale om den første af sådanne baser. Ankara er imidlertid Washingtons førsteprioritet. Hvis der bliver krig med Irak, ønsker amerikanerne at åbne en front fra nord for at lægge pres på irakerne fra flere sider. To planer Forsvarsministeriet i Pentagon siger, at man kan besejre Irak uden tyrkisk hjælp, men at krigen hurtigere vil være overstået, hvis Tyrkiet tager aktivt del. Tyrkiet tillader i dag USA at anvende en tyrkisk flybase i den sydlige del af landet, som amerikanerne bruger som udgangspunkt for sin overvågning af den flyfri zone i det nordlige Irak. Pentagon har brug for, at tyrkerne beslutter sig hurtigt. Amerikanerne har været nødt til at udarbejde to krigsplaner: Den ene plan går ud fra, at Tyrkiet tager aktiv del i bestræbelserne på at afvæbne og fjerne det irakiske styre. Vigtige tyrkiske luftbaser Plan to forudsætter, at tyrkerne ikke deltager. Pentagon ønsker at benytte tyrkiske luftbaser, men vil ikke svare på, hvorvidt man ønsker, at tyrkiske landstyrker skal deltage i en eventuel krig. Det haster med en afgørelse, fordi amerikanerne mener, at de er ved at løbe tør for tid. I Washington er opfattelsen, at Irak ikke vil opfylde FN-resolutionen og samarbejde helhjertet med verdensorganisationens udsendte våbeninspektører. Derfor er en krig uundgåelig.