NATO vil udvide med syv nye lande

NATO vil optage syv nye lande i den transatlantiske forsvarsalliance. Det besluttede alliancens nuværende stats- og regeringschefer som ventet på topmødet i Prag i dag. De syv nye medlemslande er Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Bulgarien og Rumænien. Dermed vil NATO, der i dag tæller 19 medlemslande, nå op på 26 medlemmer, når de kommende optagelsesforhandlinger er gennemført formentlig i 2004. Rusland i ro De syv lande tilhørte alle tidligere den kommunistiske Warszawa-pagt, der var NATO's modstykke i Østeuropa. De tre baltiske lande var siden 2. Verdenskrigs slutning indlemmet i den daværende Sovjetunion. Først i begyndelsen af 1990'erne løsrev de sig fra den store nabo. Russiske diplomater gentog her til morgen, at man ikke i Moskva betragter invitationerne til de syv tidligere Warszawa-pagt-lande som noget problem. Rusland har tidligere kritiseret især optagelsen af de tre baltiske lande. Bush vil samle ny koalition Forud for topmødets åbning bad den amerikanske præsident George W. Bush i går sine 18 NATO-partnere om hjælp til at afvæbne Irak, hvis landets leder skulle forhindre FN's våbeninspektører i at afvæbne Irak. Svaret faldt i dag, hvor NATO's ledere advarede Irak om 'alvorlige konsekvenser', hvis ikke landet opfylder FN's resolution nummer 1441 om afvæbning. Præsident Bush meddelte i går, at han vil samle en 'koalition af villige' lande for at gøre det klart for Saddam Hussein, at der bliver krig, hvis han ikke frivilligt lader sig afvæbne. USA menes i de seneste dage at have spurgt 52 lande om de vil bidrage til den kommende koalition. Blandt de adspurgte er Danmark, og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) meddelte i går, at Danmark er klar til at bidrage til en styrke under FN-mandat. FAKTA: De syv nye NATO-lande: Slovakiet er et særtilfælde blandt NATO-kandidaterne. Landet var, hvad dets militære standard angår, modent allerede i 1999, da NATO første gang optog lande fra det ekskommunistiske Øst-europa. Årsagen til, at Slovakiet ikke kom med, var den daværende autoritære regeringschef, Vladimir Meciar, som undertrykte sine kritikere og mindretallene, kontrollede massemedierne og krænkede menneskerettighederne. Slovakiet blev selvstændigt 1. januar 1993, da Tjekkoslovakiet blev opløst tre år efter kommu-nismens fald og godt to år efter Warszawapagtens død. De to lande havde været én stat siden 1918, da Tjekkoslovakiet opstod på ruinerne af det habsburgske kejserrige. Relationerne til naboen Tjekkiet er gode efter den problemfrie skilsmisse. Nu forhandler de to lande om fælles luftforsvar. Befolkningen: 5,38 millioner, heraf ca. ti procent etniske ungarere Militæret: 26.200 soldater. Militærudgifter pr. år: To procent af BNP Slovenien har i modsætning til de andre seks kommende nye NATO-stater aldrig været medlem af Warszawapagten, den kommunistiske bloks svar på den vestlige militæralliance. Landet slap for det påtvungne medlemskab, fordi Jugoslavien, som den lille republik var en del af, nægtede at slutte sig til pagten både ved dens grundlæggelse i 1955 og senere. Slovenien er det rigeste af de ekskommunistiske lande, som nu kommer ind i NATO og om et par år ind i EU. Imponerende er ligeledes Slove-niens politiske stabilitet og evne til at undgå natio-nalisme og de etniske konflikter, som en stor del af Balkan slås med. Slovenien var indtil slutningen af Første Verdenskrig en del af det habsburgske kejserrige. Befolkningen: 2 millioner Arealet: 20.254 kvadratkilometer Militæret: 9.300 soldater Militærudgifter: 1,6 procent af BNP Bulgarien: Før kommunismens kollaps i 1989 blev Bulgarien betragtet som Sovjetunionens mest trofaste alli-erede i Østeuropa og i Warszawapagten, for det har i modsætning til andre vasalstater aldrig gjort åben modstand mod Moskva. Men ved kommunismens fald reagerede størsteparten af bulgarerne ligesom andre østeuropæere - med jubel og håb om engang at kunne slutte sig til det demo-kratiske Europa. Bulgariens vigtigste bidrag til alliancen er dets geopolitiske betydning. For landet vil være en bro mellem Centraleuropa og NATO's eneste muslimske medlem, Tyrkiet. Befolkningen: 8 millioner, heraf ca. ti procent etniske tyrkere. Militæret: 68.400 soldater Militærudgifter: 2,8 procent af statsbudgettet. Rumænien: Rumænerne har været længere om at komme over deres kommunistiske fortid end andre nationer i Østeuropa. Arvtagerne fra de gamle magthavere fortsatte med at dominere den politiske scene i flere år efter den folkelige opstand mod diktaturet i 1989, som endte med henrettelsen af diktator Nicolae Ceaucescu og var den blodigste i østblokken. Optagelsen i alliancen har været et af de primære mål for regeringen, som er overbevist om, at Rumænien bliver et nyttigt medlem. Rumænien fremhæver sin strategiske betydning og sin vigtige beliggenhed ved Sortehavet samt den stabiliserende rolle landet vil spille på det ellers urolige Balkan. Rumænerne understreger også landets størrelse og dets stærke militære potentiel. Både Rumænien og Bulgarien tilbyder USA deres luftrum under en mulig aktion mod Irak. Rumæniens største problem er økonomien. Næsten en fjerdedel af befolkningen lever fortsat på eller under fattigdomsgrænsen. Befolkningen: 22 millioner Arealet: 237.500 kvadratkilometer Militæret: 99.200 soldater Militærudgifter: 2,5 procent af BNP Estland er i fuld gang med at modernisere for-svaret og har en økonomi i stadig vækst bag sig. Derfor har Estland, trods store problemer med dels at få aftalt grænsedragninger med Rusland, dels at leve op til russiske og internationale krav om overholdelse af menneskerettighederne i forbindelse med det store russiske mindretal, længe været første kandidat til medlemskab. Estland har siden selvstændigheden i 1991 ført en meget konsekvent reformpolitik med det formål hurtigt at blive integreret i Vesten og opnå medlemskab af både NATO og EU. Befolkning: 1,4 millioner Militæret: 6.000 mand Militærudgifter: 1,7 procent af BNP Letland: Letlands medlemskab vil ligesom i tilfældet Estland betyde, at NATO og den gamle fjende fra den kolde krigs tid nu har direkte grænser. Samtidig har Letland store problemer med at bekæmpe den omfatten-de korruption og mafiavældet i landet. Letland er det baltiske land, der har størst problemer med sit store etnisk russiske mindretal. Det har givet anledning til alvorlige gnidninger i forholdet til Moskva. Befolkning: 2,4 millioner Militæret: 5.500 mand Militærudgifter: 1,2 procent af BNP Litauen er det mest USA-orienterede af de baltiske lande, siden præsident Adamkus, tidligere litauisk emmigrant i USA, kom til magten. Landet har bestræbt sig på at følge de amerikanske ønsker om at kunne bidrage til hurtige udrykningskorps i forbindelse med operationer uden for NATO. Litauens største problem i forbindelse med NATO's og EU's udvidelse er, at den russiske enklave Kaliningrad dermed bliver isoleret fra hovedlandet og trafikken til og fra Kaliningrad skal foregå via litauisk område. Befolkning: 3,75 millioner Militæret: Har den største hær blandt de baltiske lande, omkring 13.500 mand Militærudgifter: 1,8 procent af BNP