Hed debat om Hebron-drab

Mens hundredvis af israelere søndag fulgte de 12 ofre for fredagens palæstinensiske angreb i den israelsk kontrollerede del af byen Hebron på Vestbredden til graven, bølgede en politisk diskussion allerede. Ministerpræsident Ariel Sharons overgangsregering og den nyudnævnte udenrigsminister Benjamin Netanyahus officielle talsmænd har siden fredag fastholdt, at der var tale om en »massakre på fredelige religiøse jøder«. Fredagens pressemeddelelser lod forstå, at en gruppe religiøse jøder på vej til fods til bosættelsen Kiriat Arba fra den traditionelle fredag-aftens shabbatbøn i Mahpelas Hule i Hebrons gamle bydel var blevet angrebet af væbnede palæstinensere. 12 israelere blev dræbt og 14 kvæstet under kampene, der varede i omkring tre timer. Medlemmer af regeringen fortsatte søndag ud ad samme tangent. »Vi må udnytte situationen og skabe en sikker forbindelse mellem Kiriat Arba og Mahpelas Hule«, sagde ministerpræsident Ariel Sharon under et besøg i Hebron. Vil rydde halv by Ved det ugentlige regeringsmøde foreslog ministeren for intern sikkerhed, Uzi Landau, bl.a., at hele den østlige del af Hebrons gamle by jævnes med jorden, således at jøder ikke igen kan blive angrebet fra de smalle gyder, når de går til bøn. Og turistminister Yitzhak Levy foreslog at bygge en særlig promenade til en pris af omkring 10 millioner kroner for at gøre de religiøse bosættere vejen lettere. Ved samme regeringsmøde røg udenrigsminister Netanyahu og ministerpræsident Ariel Sharon ud i mundhuggeri. Tidligere på dagen havde Netanyahu fastslået, at ingen aftaler mellem Israel og palæstinenserne længere er gyldige. »Alle aftaler, Israel har indgået, er blevet annulleret af Arafat. Jeg har altid troet, at der skulle to parter til at gennemføre en aftale«, sagde Netanyahu og henviste såvel til Osloaftalerne om oprettelsen af det palæstinensiske selvstyre som til Hebronaftalen om delingen af Hebron i en palæstinensisk og en israelsk kontrolleret del, som Netanyahu selv underskrev med Yassir Arafat, da han var ministerpræsident i 1997. Ved regeringsmødet krævede Netanyahu desuden Yassir Arafat udvist. Et forslag, som ministerpræsident Ariel Sharon pure afviste. Ingen massakre Men i løbet af weekenden begyndte oppositionen at kritisere den officielle fortolkning af angrebet i Hebron. »Det, der skete i Hebron, var ikke en massakre, men et væbnet angreb på væbnede mænd«, fastslog Arbejderpartiets Matan Vilanai, der indtil for nylig var Israels kulturminister, men som har en fortid som viceforsvarschef og altså er en højt dekoreret general. »Angrebet begyndte først adskillige minutter efter, at samtlige bedende allerede var tilbage i deres hjem i Kiriat Arba«, skrev avisen Ha'aretz i går i sin internetudgave og forklarede videre, at det palæstinensiske angreb først blev indledt, da den øverstkommanderende for de israelske styrker på Vestbredden kørte sin jeep ind i den smalle gyde, hvor tre medlemmer af Islamisk Jihad lå i baghold. Obersten og tre af hans mænd blev dræbt på stedet. Blandt de 12 dræbte var 9 soldater eller grænsepolitisoldater, mens 3 var medlemmer af bosættelsen Kiriat Arbas civile forsvar, der modtager våben og træning af det israelske forsvar. Familiens huse ramt Som reaktion på angrebet overtog det israelske militær i løbet af lørdagen kontrollen med den palæstinensiske del af Hebron og erklærede udgangsforbud for samtlige byens omkring 140.000 palæstinensiske indbyggere. Omkring 40 medlemmer af organisationen Islamisk Jihad er blevet arresteret, og mindst seks huse, der ifølge det israelske militær tilhørte familierne til de tre Islamisk Jihad-medlemmer, der udførte bagholdsangrebet i fredags, er blevet jævnet med jorden.