Nu handler EU-udvidelsen om penge - analyse

Man skulle ikke tro det, hvis man følger debatten: Formålet med udvidelsen af EU - der efter alt at dømme falder i hak på et topmøde i København om mindre end en måned - er faktisk at skabe et samlet Europa, hvor mennesker, varer og tjenesteydelser kan bevæge sig frit over landegrænser i fred og sikkerhed. Det var ikke lige det indtryk man fik på de mange pressemøder, der blev holdt i går i forbindelse med EUs udenrigsministermøde i Bruxelles, hvor udenrigsministrene fra de 10 forreste ansøgerlande også var inviteret med. Ikke noget kønt syn Det handlede om penge og mælkekvoter, flere penge og indfasning af landbrugsstøtten, endnu flere penge og en diskussion om, hvem der har stemmeret på EU's regeringskonference i 2004. De afgørende forhandlinger op til det historiske EU-topmøde i København er med andre ord ikke noget kønt syn. Men ikke desto mindre er det det, der skal til, for at få den endelige aftale på plads, som sikrer, at udvidelsen bliver en realitet. 'Det er ikke godt nok' 10 nye lande står på spring, og på mødet i går fik de lejlighed til overfor EU's nuværende 15 medlemmer at sige, hvad de synes om det tilbud, de fik fra EU-topmødet i Bruxelles i sidste måned. Her blev EU's stats- og regeringschefer enige om, at landmændene i de nye lande først i 2013 kan få fuld adgang til EU's landbrugsstøtte. Men det er ikke godt nok, mener de nye kandidatlande. De vil have samme støtte som de nuværende medlemmer allerede fra 2006. Og så vil de i øvrigt have kompensation, fordi de nye lande først kan regne med at blive optaget 1. maj 2004 - og ikke som hidtil forventet 1. januar. Ikke mere tid til brok EU's udenrigsministre gjorde det i går klart, at der ikke er så meget mere at forhandle om. Nu har alle haft et par måneder, hvor de kunne fremføre krav, brokke sig og kræve mere. Men nu haster det, hvis en aftale skal på plads inden topmødet. »Jeg håber, vi kan afslutte forhandlingerne op til mødet i København, og mødet i dag gav indtryk af, at landene har den fornødne politiske vilje««, siger udenrigsminister Per Stig Møller (K). Men der er ikke meget at give af, understregede han flere gange. Per Stig: Rammen ligger fast »Der er et vist spillerum til forhandlingerne, men det er klart, at rammen fra Berlin-topmødet ligger fast«, siger Per Stig Møller. Helt tilbage i 1999 besluttede de 15 EU-lande nemlig i Berlin, hvad udvidelsen må koste, og den ramme er alle enige om, at der ikke skal røres ved. Den smule luft, der trods alt findes mellem udspillet fra topmødet i sidste måned og Berlin-rammen fra 1999 skal nu bruges af det danske EU-formandskab til at skabe et kompromis. Langt fra de polske ønsker Derfor bliver det i småtingsafdelingen, hvad de nye lande kan få ud over det, der allerede nu ligger på bordet. Det kan højst blive til lidt større kvoter til landbruget i de nye lande eller måske lidt budgetteknik, der kan lune i de nye landes kasser. Men alt i alt vil det komme til at ligge milevidt fra de krav, som især Polen har ført frem de seneste måneder. Polakker har måske lovet for meget derhjemme Og EU's klare udmelding i går om, at der ikke er så meget mere at forhandle om, er sandsynligvis årsagen til, at især polakkerne virker som om, at de har fået lidt kolde fødder. Ikke over for udvidelsen, men i forhold til, hvad de har stillet deres egen befolkning i udsigt. Det er ikke billedet af stats- og regeringschefer, der slås om støtteprocenter og mælkekvoter, der vil overbevise polakkerne om, at de ved afstemningen næste år skal stemme ja til at blive optaget i EU. 'Folket tror vi slås' Polens udenrigsminister, Wlodzimierz Cimoszevicz, lagde i går stor vægt på, at det nu gælder om at sælge forhandlingerne til EU- og kandidatlandenes befolkninger som noget positivt. »Det skal ikke fremstå som om, at vi slås, men som om at vi bygger noget nyt op. Befolkningerne har den opfattelse, at vi slås nu«, siger han. Per Stig: Nu gælder det om at være fleksible Og den danske udenrigsminister var helt enig. Alle vinder på udvidelsen, siger han, og derfor drejer det sig om at være fleksible nu. »Det er det store europæiske perspektiv, det gælder om nu, og det skal begge sider huske«, siger han. Ikke tid til urealistiske krav En EU-diplomat sagde efter mødet i går også, at det virker som om, at kravene nu er blevet dæmpet. »Det er ikke tidspunktet at bringe urealistiske emner på banen. Det er der også en voksende forståelse for blandt ansøgerlandene«, siger han. Polakker med kolde fødder Og EU-eksperten Lykke Friis fra Dansk udenrigspolitisk Institut mener også, at især polakkerne virker som om, at de har fået lidt kolde fødder. »Polakkerne skal balancere. De skal slå godt og grundigt i bordet for at få den bedst mulige aftale. Der skal helst være lidt blod på gulvet, så de kan sige, at de fik den bedst mulige aftale. Men deres dilemma er, at hvis de slår så hårdt og bliver ved med at sige, det ikke er godt nok, så ryger de i en fælde, når de skal ud og sælge den samme aftale til befolkningen«, siger Lykke Friis.